Jeg har døjet med en løbeskade siden Juli i sidste år, men kom egentlig først i den helt rigtige behandling i November. Jeg havde lige to OCR løb og en fodboldsæson der skulle overståes inden jeg kapitulerede og gik all in på genoptræning inkl ro og pause fra løb.
Problemet er en muskel i min balle, den har enten fået en overbelastning, fiber eller noget i dens til. I bund og grund er den blevet lidt slap og i hvert fald slappere end den anden side, og så har jeg fået ondt i hoften. Jeg har lavet en hulens masse stabilitets- og styrkeøvelser for ballen og i midten af december startede jeg lige så stille op med løb igen.
I dag kom jeg så endelig op på 5 kilometer uden at have ondt i hoften hverken under eller efter løbeturen. Jeg kunne mærke det strammede rundt om hoften, men det gjorde ikke decideret ondt, så det vil jeg kalde en succes, yay endelig!
Jeg havde hviledag i går, og det har klart en betydning, at jeg ikke har trætte ben når jeg er ude og løbe. Så jeg må prøve at planlægge løbeturene og passe dem ind i min anden træning på en smart måde. Det er lige pt den største udfordring fordi jeg vil så meget forskellig træning og motivationen er i top. Jeg må jo øve mig i at prioritere 🙂
[…] hold jeg en velfortjent fridag og torsdag kom jeg så smertefrit igennem 5 kilometer i løbeskoene, yay! Fredag tog jeg i mit lokale gym og kørte en lille hjemmelavet WOD, men jeg kan da åbenbart […]