De seneste måneder er foregået i et pænt højt tempo. Masser af arbejde og en stor del rejseaktivitet der har peaket i denne måned. Det kan mærkes på kroppen! Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået 7-8 timers søvn på en nat og jeg trænger virkelig til søvn og de-stressing af krop og sind.
Jeg er træt og har også tiltider været sur og tvær og ikke kunne “keep my calm” hvilket irriterer mig meget. Nu er jeg i forvejen en person der bærer følelserne uden på tøjet og prøver at arbejde med dette, så det fungerer bare ikke for mig at min lunte bliver kortere.
Ud over de lange dage og den manglende søvn, så går træningen egentlig fint, men kosten skal der lige rettes op på – “Hej runde mavse”. For det kan nemlig ses på min mave at jeg er presset samt at der lige ryger lidt ekstra mad indenbords sundt eller ej, så er det altså på maven at jeg først tager på og det er jeg altså træt af.
Jeg har ca. 6 uger til min næste længere rejseaktivitet (og sidste planlagte i denne omgang) og jeg har tænkt mig at bruge de uger på at pleje mig selv, min krop og mit sind lidt ekstra samt få 100% styr på de gode vaner igen.
Man “må” jo ikke lave for mange ændringer/nye vaner på en gang, da det for det første også kan være stressfyldt i sig selv (we don’t want that) men det kan de fleste mennesker heller ikke inkorporere succesfyldt i deres dagligdag og jeg arbejder altså med succes som målefaktor 😉
Hvilke fokuspunkter har jeg så tænkt mig at have, jo altså der er jo de gode vaner som jeg allerede har (og som jeg har skrevet lidt om her) og ellers er det følgende:
♦ Fortsætte med mine gode styrketræningsvaner (4 gange styrketræning i ugen)
♦ Slippe af med mit jetlag og komme op på 7-8 timers søvn hver nat
♦ Prioriterer diverse cardio: Gåture, løbeture, fodbold og spinning
♦ Drikke nok vand
♦ Koncentrere og fokusere på opgaven jeg giver mig selv – være til stede i nuet
♦ Begynde at bruge min “Daily Yoga” app som jeg hentede ned for en måneds tid siden
♦ Tilbage i de gode og strukturerede vaner med hensyn til kosten
Jeg kommer hjem fra Madrid i aften og så er det med at krydse fingre for at der er mad i køleskabet til at jeg kan lave mig en god madpakke til torsdag, for så er vi ligesom i gang 🙂