Yum yum Jordbærtærte

Min kæreste havde fødselsdag i tirsdags, og han er vild med jordbærtærte, så det ville jeg selvfølgelig gerne lave til ham, som den bageglade kæreste jeg nu engang er.
Jeg smed et billede på Instagram, og det var noget folket kunne li’ så derfor så kommer opskriften på bloggen.
Det er en jordbærtærte som på ingen måde er forsøgt at gøre sund. Den slags lækkerier skal der være plads til. 

Ingredienser          
Mørdej
150 g Hvedemel

100 g Smør
50 g Sukker
0.5 Æg

Fyld
100 g Smør

100 g Sukker
100 g Ren rå marcipan
0.5 Æg

Pynt
100 g Mørk chokolade 72%
Creme
2.5 dl. Sødmælk

0.5 brev Kagecreme (pulver) maizena
2.5 dl. Piskefløde

Topping
500 g Jordbær 
Fremgangsmåde
Ælt mørdejen sammen og sæt den i køleskabet i en time.

Fyld – Rør smør og sukker tilsæt revet marcipan og et ½ sammenpisket æg.

Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 23 cm i diameter læg fyldet på og bag den ved 200 grader C. alm. ovn ca. 20 minutter.

Pynt – Afkøl kagen og pensel den med smeltet chokolade.

Creme – Rør mælk og kagecreme. Stil det koldt til det er blevet tykt. Vend flødeskum i cremen og fordel det på tærten.

Toppes med jordbær

Jeg synes den er bedst, når den har stået lidt på køl. Så du kan evt samle kagen dagen før (vent med jordbær) og sætte den på køl til den skal spises.

Vi var 9 mennesker og det passede lige med en tærte – jeg havde dog lavet to, just in case, så den anden fik kæresten med på arbejde. Kunne ellers godt lige spise et stykke nu!

Skriv et svar

error

Følg Lise Balslev på..