“Vil I ikke have børn eller har I bare svært ved det?”

Det spørgsmål blev jeg stillet for et par uger siden. Ikke af en tæt veninde eller familie, men af en kollega som jeg ikke engang kender særlig godt. Jeg tænkte ikke så meget over det i øjeblikket, men efterfølgende synes jeg egentlig det er en spøjs formulering og konstatering.
Når man er 33 år i et parforhold, så formodede hende der stillede mig spørgsmålet, at jeg enten ikke ønsker børn eller at jeg har svært ved at blive gravid. Bum – Lise du er gammel og dine æggestokke er ved at gå i forfald!

Jeg var faktisk slet ikke klar over, at der er en deadline for hvornår man skal være begyndt på at få børn. Altså jeg er da godt klar over at jeg er over gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder (som i øvrigt er 30,8 år på landsplan). Jeg kan da også godt se at stort set alle mine veninder har fået 1,2 eller 3 børn og nogle af de børn allerede går i folkeskole. Bare fordi det er normen, så betyder det jo ikke at den er for alle.
Jeg fik også forklaret min kollega at jeg skam har nok indhold i mit liv, selvom jeg ikke har børn 😉 og jeg godt kan få tiden til at gå og også nyder bare at være mig og min kæreste. Jeg har dog flere gange hørt at “livet først giver mening når man får børn“, og at det først er når man får børn, at man ved hvad det vil sige at “elske et andet menneske ubetinget“. Med de postulater, så kan jeg da godt forstå, at nogle mennesker får travlt med at få børn, for det lyder da fantastisk!

I går blev jeg også viklet ind i en samtale hvor der blev sagt at “du lærer først hvad der er hårdt i livet når du får børn, så bliver parforholdet virkelig sat på prøve“, “når man får børn, så lærer man virkelig at sætte pris på tingene, da man ikke bare lige kan gøre som man vil” og “alt bliver bare lige strammet en ekstra gang for økonomi, planlægning og kærestetid skal gå op i helt nye og højere enheder” og det er da pænt af folk, at de sådan vil advare mig og belære mig om de svære ting i livet, men jeg bliver også bare lidt træt. Tak for input, det er hørt før, og jeg forstår sikkert alligevel ikke hvor svært det er før jeg selv sidder i det. Modtaget!

Svaret på min kollegas spørgsmål er i øvrigt, at der er vi ikke lige kommet til endnu – nej selv ikke efter 7 år sammen. Vi har hverken fravalgt børn eller svært ved at få børn. Vi er bare ikke begyndt at lave børn…. endnu 🙂

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..