Tomme favoritter og andet skrald #7

Sidder alene hjemme en lørdag aften iført ansigtsmaske og morgenkåbe og spiser pizza mens Dollars kører på Netflix. Det er nu ikke helt ringe 😉 Har ingen planer denne weekend, så har hygget mig indendøre kun afbrudt af en løbetur i solskinsvejr.

I April måned har jeg fået tømt nogle rigtig lækre produkter, og de har det til fælles at de (næsten) alle er til ansigtet.

Et af dem er Pure Hyaluronic Serum fra Pestle & Mortar. Det er en super fugtgivende serum som jeg har brugt hver morgen inden min dagcreme. Jeg kan ikke undvære en hyaluronserum og den fugt som den tilfører min hud. Denne er lidt tykkere i konsistensen og derfor ikke super drøj i brug, det skal dog ikke holde mig fra at anbefale den, og prisen er også fair. 30 ml for 325,-

Apropos dagcreme, så har jeg også fået tømt min Bioeffect Daytime. Jeg havde høje forventninger til denne creme, da jeg i forvejen er meget begejstret for Bioeffects EGF serum. Måske var det også for høje. Forstå mig ret, det er en super lækker creme, men den er også lidt pricy og også for dyr til et genkøb. 50 ml 695,-

Et andet produkt jeg har brugt hver morgen i lang tid er Ziaja Acai Berry toner. Produktet købte jeg i Tyrkiet i sommers, og anede ikke at de faktisk også har en dansk webshop. Jeg har været ekstra stor fan af toners på spray, siden min beautyguru nr.1 engang fortalte om, hvordan dette kunne skabe et lille vandreservoir, der holder på fugten i huden hele dagen. Derudover så er jeg vældig imponeret over den fine forstøver der er på flasken. Der er ikke noget bedre en en forstøver der giver et blødt mist på ansigtet. 200 ml 30,-

Et andet lækkert produkt er Elemis Papaya Enzyme Peel som jeg fik i en LF Beautybox. Den prikker let på huden når den kommer på, eksfolierer huden og efterlader den dejlig blød. 50 ml 399,-

Jeg fandt en lille udgave af Urban Decays Quick Fix, søsterprodukt til deres populære setting spray All Nighter. Quick Fix er en primer, men kan også bruges til at opfriske makeuppen i løbet af dagen. Jeg kommer ikke til at købe Quick Fix igen, men jeg er stadig meget begejstret for All Nighter. 118 ml 225,-

Det sidste tomme produkt i denne omgang er Carmex Pomegranate fra mit yndlings læbepomadebrand. Deres frugt læbepomader prikker stille på læberne når du påfører den, jo mere tørre læber er jo mere prikken. Min favorit er Lime Twist, som ikke har været til at opstøve nogen steder. Dog fandt jeg den på en tysk hjemmeside for et par uger siden, og jeg klikkede 4 hjem, yay! 25,-

Husk at følge med på min Instagram profil Beauty by Balslev.

Skriv et svar