Tomme favoritter og andet skrald #2

Tomme favoritter

Tomme favoritter

Skuffen med tomme bøtter er ved at være fuld, så jeg er klar til at dele lidt ud af favoritterne, men også de produkter som jeg ikke kommer til at købe igen.

Det første produkt som jeg er meget begejstret for er All Clean Balm fra det koreanske mærke Heimish. Det er en olie rens og du kan bruge den som en del af din double cleanse, som jeg tidligere har skrevet om. For det første er det et lækker produkt som nænsomt renser huden, derudover så kan det også fjerne øjenmakeup og sidst men ikke mindst så er emballagen rigtig hygiejnisk, da der er et lille låg med en spatel inde i bøtten.

En anden favorit som jeg har købt igen og igen er Murad Oil-Control Mattiifier SPF 15. Denne ansigtscreme bruger jeg kun om sommeren, da der ikke er så meget fugt i, som min hud har brug for om vinteren. Til gengæld så er cremen rigtig fin matterende og trænger hurtig ind i huden og så indeholder den spf hvilket er et plus.

Jeg købte denne Carmex Lime Twist i USA for nogle år siden og jeg har ikke kunne støve den op i en dansk butik eller webshop, men den kan købes på ebay. Jeg er helt vild med Carmex læbepomader med frugtsmag, da de prikker lidt på læberne når du tager den på. Jeg bliver nødt til at købe et par stykker hjem fra ebay, selvom jeg egentlig har givet mig selv læbepomade shoppestop, fordi jeg har så mange 😉

Jeg lytter til hvad Pudderdåserne siger og de siger retinol om natten for at minimere de fine linier, så jeg bruger konsekvent Paula’s Choice Clinical 1% Retinol treatment hver aften og dette er klart et genkøb.

Jeg har brugt en Peach Cotton Toner fra Skinfood og jeg bruger ikke konsekvent toner, men har egentlig været meget glad for denne. Den har noget pulver i sig, så den skal rystes inden brug og påføres med vatrondel. Pulveret er til for at kontrollere shine fra en olieret hud og det gør den rigtig fin, men det er et svært produkt at opstøve og ikke besværet værd for mig.

Jeg fik denne 15 ml Nuxellence Eclat fra Nuxe i en Beautybox og jeg er virkelig vild med den. Konsistensen er geleagtig og nem at smøre ud, den trlnger hurtig ind og efterlader huden super dejlig fugtmættet. Det er helt sikkert et produkt jeg kunne finde på at købe igen.

To makeup produkter har sneget sig ind – det ene er den fine eyeliner Kill Black fra Clio. Super nem at påføre og rigtig sort-sort. Et andet makeup produkt er L’oréal Infallible eyeliner i farven Nude obsession og den er simpelthen så pivelendig. Stiften er så hård at jeg på ingen måde kan påføre den på øjet. Det gør simpelthen for ondt.

Et andet øv produkt er Bronzing Lotion self tan fra St.Tropez. Den lugter dårligt og jeg endte med at hælde resten af produktet ud. Jeg er nok bare heller ikke særlig god til selvbruner. Det er besværligt at bruge, den skal tørre, su skal smøre den jævnt ud og så smitter den alligevel af på sengetøjet. Not a fan!

One Reply to “Tomme favoritter og andet skrald #2”

  1. […] kan I huske, at jeg ikke var super begejstret for min St.Tropez selvbruner som jeg skrev om i dette indlæg. Jeg fik derfor tilbudt at teste St.Tropez Self Tan Purity Bronzing Water Mousse som er lavet på […]

Skriv et svar

Følg Lise Balslev på..