Tomme favoritter og andet skrald #1

For nogle år siden skrev jeg en række indlæg der hed Trashcan treasures. Det vil jeg gerne starte op på igen, men har dog valgt at kalde serien “Tomme dåser og andre emballager”, føler jeg på den måde bedre kan inkludere både både produkter jeg har været meget begejstret for samt produkter jeg ikke har været lige så positiv over for.
De tomme produkter jeg har med i dag er jeg dog vældig positiv overfor 🙂

Det første er Moroccanoil Hydrating Styling Cream, som er en virkelig god til mit krøllede hår, der har brug for ekstra meget fugt. Jeg har krammet den ind i mit håndklædetørre hår lige efter badet og den har erstattet min normale krøllecreme, da denne også eliminere frizz, hvilket egentlig er min allerstørste udfordring. Krøller er der nok af, men de er svære at styre 😉

Jeg er generelt en stor fan af Rituals produkter og har lige opbrugt Rituals Whipped Body Cream Sweet Orange & Cedar Wood. Den dufter eminent godt og mens jeg sidder og skriver dette indlæg, så kan jeg faktisk se, at denne duft ikke findes mere, øv! Jeg har dog prøvet en del andre af Rituals produkter og de dufter allesammen skønt, så mon ikke jeg finder en anden favorit.

Jeg har brugt Neogen Real Fresh Foam Green Tea som rens i lang tid efterhånden, og jeg er virkelig begejstret. Det er en skum rens, og de kan nogle gange tørre huden ud, men det har ikke været tilfældet med denne. Jeg købte den i Sydkorea, men heldigvis er det blevet nemt at skaffe alle de lækre produkter som bliver produceret i Korea herhjemme. Blandt andet hos Suri Suri, som udelukkende forhandler koreanske produkter.

Det sidste produkt er en klassiker nemlig Estée Lauders Advanced Night Repair Serum, som blev lanceret første gang i 1982. Det har 35 år på bagen og har fået et par opdateringer siden produktet første gang så dagens lys. Jeg bruger det hver aften efter mit BHA produkt og før min A-Vitamin creme. Det betyder faktisk også at jeg får dobbelt op på hyaluronsyre, da det både er i mit BHA produkt og i Estée Lauders, men det går nu meget godt i spænd.

Skriv et svar

Følg Lise Balslev på..