To-Do // March

Vildt at det allerede er marts, det er jo faktisk årets allerførste forårsmåned. Vinteren er officielt slut, det er altså meget rart. Jeg er egentlig fan af alle vores fire årstider og mener at vi her i Danmark er heldige at vi har disse store skift i vejret og naturen. Det giver en dejlig forståelse af året, tiden der går og det giver en noget at glæde sig til. For mig er der i hvert fald skønne elementer i hver af de fire årstider.

Lige nu nyder jeg at fuglene er begyndt kvidre om morgenen, dagen er tiltaget med 3 timer og 45 min og så har jeg høje forhåbninger til et lunt forår. Kom så vejr!

Nå men til sagen, min marts måned byder blandt andet på følgende:

♦ MTB sæsonen skydes for alvor i gang i midten af marts, det bliver fedt at få lidt gode planlagte cykelture ind i skemaet.

♦ Forår er havetid, og jeg skal lige i haven og gøre den forårsklar; fjerne gamle stauder, gøde græsset, sætte vore elektriske Gert græsslåmaskine til og måske plante lidt krukker (hvis jeg tør)

♦ Planlægge noget ferie. Jeg har en del feriedage tilbage i dette ferieår, og de skal altså bruges inden udgangen af April, så jeg skal lige ha’ lagt hovedet i blød og kigge lidt i kalenderen. Jeg lurer måde på sol, storby eller en sen skiferie. Så mange muligheder…

♦ Så skal min juicer også bare køres for hårdt! Jeg har fundet mine juiceopskriftsbøger frem, så der skal drikkes en masse grønt i Marts.

♦ Nyde al den sol jeg kan komme i nærheden af 😀

Håber I fornemmer foråret er på vej!

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..