Tilbage fra ferie – have kaos, arbejde og lidt selvforkælelse

havekaos

 

Kom tilbage fra ferie lørdag aften og faldt om på sofaen – lørdag morgen vågnede jeg op til have kaos: en græsplæne der havde formået at gro alt for meget, en hæk der i den grad trængte til at blive klippet og en kæreste der skulle arbejde det halve af dagen. Så jeg gik i gang med at nyde min sidste feriedag i haven og det var desværre ikke på langs i en solseng 😉

Så gik der da lige 5 timer med at klippe hæk. Jeg er ikke fan af havearbejde, men faktisk så er der et eller andet tilfredsstillende i at se resultatet af ens hårde arbejde: flot lige hæk (og så var naboerne ikke begyndt endnu) – point til mig – den forholdsvise nye haveejer. Sidste år var vi nok de sidste som fik hækken klippet, så der var også lidt at råde bod på.

Det lange græs vi vendte hjem til var dog noget uventet. Sidste år gav jeg nemlig J en fin selvkørende græsslåmaskine i fødselsdagsgave. Han hedder Gert. Gert var dog kørt galt i ugens løb, så græsset var ikke blevet slået i nogle dage. Nedtur, når man regnede med at komme hjem til en super skarp plæne. J kom hjem fra arbejde og så blev den plæne fin igen. Gert havde en speedy recovery og kører igen og holder plænen flot.

I morges cyklede jeg på arbejde igen og så stod den på tømning af mailboks, en masse kaffe og så var der også kommet lidt nye lækre LEGO æsker ind på kontoret. Mit indre lego barn er meget tilfreds.

Sluttede eftermiddagen af med en tur hos min skønne frisør, som gav mit hår en meget tiltrængt klipning. Ahh elsker duften af mit hår efter en tur til frisøren.

Resten af aftenen skal bruges på Pretty Little Liars sæson 7 (1.halvdel) som jeg hentede ned på min ipad via Netflix i Tyrkiet. Altså hvad sker der for at der i Danmark kun er til sæson 5 og så i Tyrkiet af alle steder er sæson 7. Come on Netflix DK, jeg kan jo ikke slå flight mode til før jeg har set alle afsnit færdige 😉

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..