Surfs up

hvide sande

For nogle år siden tog vi ofte ud og surfe i kabelpark. Siden dengang er det blevet til en enkelt gang om året og faktisk er det to år siden jeg sidst var afsted.
Jeg kan intet på mit wakeboard andet end at stå op. Jeg kan ikke hoppe, bruge obstacles og heller ikke andet end at stå med højre ben forrest.
Men det er skide skægt alligevel!

Derfor reklamerede jeg vildt og tovligt for at vi da skulle en tur i kabelpark til vores sæsonafslutning i fodbold. Heldigvis var pigerne med på den ide, så i morgen går turen til Kabelparken i Hvide Sande.
Jeg frygter at alt er glemt og at jeg ikke engang kan komme op at stå på boardet, men lad os nu se 😉

Kabelpark – hvad er det lige?
En kabelpark er en form for bane afgrænset af et rektangulært kabel oppe i luften, På dette kabel er der så koblet kabler på, altså de kabler som du holder fast i og som trækker dig rundt i den rektangulære form.

Ski eller board
Første gang jeg var med drengene ude at stå fik jeg at vide at vandski var fesne, så op på boardet med mig. Det tog mig mega lang tid at lære, så hvis du vil have en succesoplevelse, så vil jeg anbefale vandski, hvis du vil være sej, så tag boardet, men forbered dig på at du måske ikke ser så pisse sej ud, når du ligger og roder rundt i vandet for 25ende gang….

En af de første gange på vandet – her i Jagel i Tyskland og med et begynder board (easy up board)

Første udfordring – ud på vandet
Det “eneste” du skal gøre er at rejse dig på på dine vandski eller wakeboard, når dit kabel bliver koblet på banens kabel. Så er det bare lige med at time det korrekt, så du hverken plopper i vandet, fordi du er for tidligt på den eller flyver forover i en supermand fordi kablet hiver dig afsted.

Anden udfordring – blive på ski/boardet
Kommer du op, ja så er den næste udfordring at blive stående. Balance, muskler, koncentration!

Tredje udfordring – svingene
Nu er du oppe, det kører for dig og du har fundet balancen. Du kigger op og der er da egentlig et sving, for du skal jo hen af den korte side for at komme om på den anden langside og til sidst tilbage til startområdet.
Det vigtigste er at du laver et sving ud af banen, hvis du ikke gør det, så bliver dit kabel slapt og så ender du 100% i en supermand – Bliver kablet slapt, så vil det på et tidspunkt blive stramt igen og så hiver det dig af sted – armene forrest og du flyver afsted og lander højst sandsynligt med et plask.
Så sving ud – hold kablet stramt og du klarer svinget.
Det gør du så bare lige to gange mere og så har du været en runde og kan “stige” af kablet let og elegant.

Hvis du gerne vil snuppe en runde mere, så gør du det – ofte hedder det max tre runder, så du gør plads til andre. (Der kan vel være 7-10 personer i gang på kabelbanen af gangen.)
Hvis du vil af kablet, så vær venlig og signaler til din kabelbanemand ved at stikke den ene hånd i vejret og slippe kablet, så kan han nemlig gøre dit kabel klar til næste mand i rækken.

Next steps – Jump start
Som det stå hop ud på vandet når du starter din tur. Få kabelbanemanden/-kvinden til at hjælpe dig med din timing.

Skift ben og Hop
Ja her er jeg så kommet til på min wakeboard læringskurve og hvis der er tid mere wakebaord i fremtiden, så må disse være næste punkter på dagsordenen 😉

Her er en lille video fra min sidste tur hvor jeg lige akkurat klarer en jump start 😉

https://www.youtube.com/watch?v=sHnSFa6LpLg

One Reply to “Surfs up”

  1. […] Denne weekend startede ud med en planlagt tur i kabelparken i Hvide Sande og op på boardet. Jeg surfer meget sjældent, så når jeg gør, så er jeg altid mega nervøs for at jeg ikke kan  huske det, men det er ligesom at cykle (husk lige det til næste gang Lise) og jeg fik øvet mig i lidt forskellige ting og sager. Ikke noget vildt som hop og sådan, men mere udfordrede mig selv i bevægelse på boardet, min jump start og at køre med mit venstre ben forrest. Det var fedt, lige indtil min venstre balle sagde stop, hold nu kæft hvorfor jeg bare ondt i den, når jeg har taget et par ture. Den balle bliver ikke brugt nok, åbenbart! Læs mit mere detaljerede indlæg om wakeboard her. […]

Skriv et svar