Roadtrip // Canada & USA part.2 – Glacier National Park

Læs part 1 her

Vi besøgte en håndfuld national parker på vores tur, men Glacier National Park i Montana, USA var alligevel den vi var allermest blæst bagover af. Vejret var perfekt og naturen var så smuk. Vi kørte fra øst mod vest af ruten Going to the Sun Road. Saint Mary lake ovenfor var det smukkeste. Bomstille vejr og smukke bjergtinder der spejlede sig i søen. Her holdt vi lige en længere pause og trak vejret helt ned i maven.

Det hele var så smukt og jeg kunne sagtens have brugt noget mere tid i Glacier, da der er meget mere at se og masser af smukke hikes. Det var svært at få parkeringspladser ved nogle af de populære hikes og vi rejste endda udenfor højsæson. Så det er med at være tidligt oppe (eller meget tålmodig).

Rimelig lækkert at trille rundt med toppen nede i vores Mustang
Vi nød vores medbragte madpakke på bredden af Mcdonald Creek

J har taget billedet af mig der skuer ud og Saint Mary Lake, men det sjoveste var at der var en dame som spurgte om J ville tage et billede af hende. Det gjorde han gerne og klikkede et par stykker ind på hendes halv gamle digital kamera. Hun spurgte om hun ikke skulle tage et billede af os, og så gik det store photoshoot ellers i gang. Vi blev dirigeret rundt, og skulle holde om hinanden og holde i hånd mens vi skuede ud over søen…. Jeg ved ikke helt om jeg er fan, haha. Bedøm selv…

Next up: Yellowstone

Skriv et svar