Rabarbermuffins // Fredagsfristelsen

Rabarbermuffins

Jeg lavede en lækker omgang rabarbermuffins den anden dag, og mums de smagte godt.
Jeg fik dog kun én enkelt selv, da resten gik til nogle rigtig flinke mænd på et værksted, som havde været så flinke at fikse min Kitchen Aid blender. Den dims der snurrer blenderkniven rundt var simpelthen smuldret, og jeg kunne ikke selv skrue den af, og dermed sætte en ny på. Så den kom ned på værkstedet, og blev fikset, og jeg sparede lige udgifterne til en ny blender.

Opskriften på Rabarbermuffins er super simpel, og så smager de lækkert, specielt med en klat cremfraiche eller vanilieskyr til.
Min kærestes forældre har den lækreste køkkenhave, og rabarberne kommer derfra, mums.

Ingredienser

Til 12 muffins
150 g smør
150 g sukker
2 æg
180 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
200 g rabarber 
Forvarm ovnen til 180 grader. Skær rabarberne i små stykker. Hæld lidt sukker over rabarberne og sæt dem til side, mens resten af dejen røres sammen.
Rør smør og sukker sammen og tilsæt æggene. Sigt hvedemel, bagepulver og vanillesukker i dejen. Hæld væden fra rabarberstykkerne, vend dem i lidt mel og kom dem i dejen. 
Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i ca. 20-25 minutter ved 180 grader.
Nær dejen slipper en gaffel eller strikkepind, så er dine rabarbermuffins færdige.

One Reply to “Rabarbermuffins // Fredagsfristelsen”

  1. […] du mere til muffins, så er der også disse lækre rabarbermuffins. Eller måske en lækker rabarber […]

Skriv et svar