Power Walk – hvorfor nu det?

Hvis man følger mig på Instagram, så kan man engang imellem se et billede af mine stænger, når de lige har været ude på en lille gåtur.

Jeg gjorde også en del i power walks, som de så fancy hedder, hvis man forsøger sig med lidt mere tempo i fusserne end en helt almindelig gåtur, sidste sommer – det er som om det bare er federe at gå udenfor når vejret er lidt lunere, ja og når det er lyst. Men hvorfor er det egentlig at jeg vælger at slide mine Nike Free såler tynde ved Power walks? Hvorfor ikke bare løbe en tur?

Løb er en stor belastning for kroppen. En ting er at du lettere får skader af at løbe end at gå. du belaster sener, muskler og ledbånd med op til 2-3 x din egen kropsvægt, så det er vigtigt at man passer på og tænker meget over teknik og hvor meget man øger distance eller pace. Jeg er jo i gang med at få fedtprocenten banket ned, og løb hjælper ikke på dette, da det kan have en negativ effekt på muskelvæksten, da muskelvævet nedbrydes ved længere varende cardio træninger. Derimod har gåture ikke denne effekt på muskelmassen, men jeg forbrænder ca. det samme pr. kilometer som når jeg løber. Det tager jo selvfølgelig bare lidt længere tid at tilbagelægge kilometerene 😉
Så win-win-win, da jeg forbrænder kalorier, bibeholder muskelmassen og får nydt lidt meditativ alene tid!

Når det så er sagt, så er det jo ikke fordi man ikke skal løbe, hvis det er noget man elsker og hvis det er noget som gør en glad i låget og det samme gælder for alle andre former for cardio såsom f.eks. spinning. Jeg snørrer da stadig løbeturene engang imellem, (eller jeg har en intention om det), da jeg skal løbe DHL stafet i August samt deltage i Extreme Challenge i September. Dog vil jeg nok prioritere de kortere og mere eksplosive træningspas i stedet for de lange ensformige løbeture. Jeg spiller også stadig fodbold, så får også min cardio træning derigennem.
Det kan da også være jeg beslutter mig for at løbe en halvmarathon igen en dag, men det er ikke lige i mine nuværende planer.
Lige nu vil jeg fokusere på styrketræningen, da jeg ganske enkelt glæder mig til hver enkelt træning, og jeg føler det giver mig en masse energi og velvære.
Power walks kommer så ind i programmet 3-4 gange om ugen eller når det lige passer ind. De kan ligesom løbeturene bruges som et dejligt afbræk, hvor jeg lige får tænkt en masse tanker eller lyttet til noget god musik 🙂

Happy walking* people 🙂

*replace with whatever makes you happy

do_what_makes_you_happy_white_original

Skriv et svar

error

Følg Lise Balslev på..