Postkort fra Seoul

Seoul_2

Så er der virtuelt postkort fra Seoul, Korea. Vi ankom søndag eftermiddag og kunne derfor lige nå en smule sightseeing inden vores arbejdsuge startede mandag. Turen gik blandt andet forbi Gyeongbokgung paladset (og når jeg siger forbi, så var vi ikke indenfor) så flueben ved den seværdighed.

Derefter gik vi rundt og kiggede lidt i Seouls gader. Seriøst Seoul er virkelig stor. 10.000.000 mennesker bor i byen og 25.000.000 hvis du tager yderområderne med. Det er jo crazy! Derfor er der heller ikke et shopping område, men mange, rigtig mange forskellige. Vi gik ned igennem markederne og så de mange specialiteter som du kan guffe løs på hvis du altså tør. Samt meget nips og andet “skrammel”.

Vi så blandt andet lækre sprøde grisefødder, en hele masse ginsing, en koreansk hotdog, nogle mistænkelige svampe og så havde de også en masse meget lækre friturestegte søde sager. Jeg smagte dem ikke, men de så dæleme lækre ud 🙂

 

seoul

I dag havde vi en mega lækker oplevelse til frokost hvor vi blev inviteret på frokost på en meget autentisk koreansk restaurant hvor de serverede den lokale ret Military Soup, en ret der stammer fra efter krigstiden hvor retten åbenbart blev serveret.

Vi sad på gulvet, fik en kæmpe hagesmæk på og vores dybe pande med military soup blev serveret på et integreret gasblus i bordet. I panden var der en masse grøntsager, jaka bov som åbenbart er noget de virkelig elsker og som er lidt en delikatesse herovre samt nudler. Ved siden af er der også lidt forskelligt tilbehør og selvfølgelig ris. Det var pænt stærkt og så skulle du også spise med nogle meget tynde metal spisepinde. Pænt svært skulle jeg hilse og sige, men nok mest for mine kolleger, vores serveringsdame spurgte i hvert fald om de ville have en gaffel 😉

img_2004

img_2001

img_20161107_131829

One Reply to “Postkort fra Seoul”

  1. […] til Syd Koreas hovedstad. Det er anden gang jeg er i byen og det gode indtryk jeg fik første gang (læs om det her) er kun blevet forstærket. Der er flere ting som gør at Seoul efterlader et godt indtryk. For det […]

Skriv et svar