Nordic Race løbsberetning // Århus MX

Forrige lørdag deltog jeg i Nordic Race MX i Århus. Det var mit tredje Nordic Race og 5 OCR løb og nok det hårdeste og teknisk sværeste jeg har deltaget i til dato!
Løbet var 6 km langt og bestod af en rute på 2 km som man løber 3 gange. Jeg var afsted med en fra mit fodboldhold og hendes kæreste. Selom vi startede på sammen tid, så var det ikke meningen at vi skulle løbe sammen, da der er noget mere fart i dem end mig 😉 Vi kom overhovedet ikke i god tid, men det gik og vi kom afsted som de sidste i vores heat.
Den første del af ruten var primært op af bakke og vi startede med at slæbe på en sandsæk, hoppe over nogle “hække” op af bakke vel og mærket, kravle over et stort net, lave farmers walk med to træstubbe inden det begyndte at gå ned af bakke på nogle smalle stier. Nu kom vi til selve motocross banen – ja det er nemlig det MX står for. Banen ser måske ikke så lang ud, men når man så lige smider 12-15 forhindringer ind, så bliver den lige pludselig meget lang. Har smidt et udpluk af forhindringerne ind, da navnene nok ikke giver så meget mening, hvis man ikke har stiftet bekendskab med OCR løb før.

Efter motocross banen kom der et ufatteligt ondt stillads med forskellige elementer som man skulle svinge sig i, grebs styrken var ikke god nok hos mig, desværre. Så var der lidt mudder, en stejl væg, en stejl væg som skulle forceres omvendt, nogle 50 kg tunge sten der skulle løftes, lidt armgangs agtig forhindring og så var det tid til…runde 2… og runde 3 -av av av!

På runde 3 da jeg var ved at være halvvejs igennem på motocrossbanen, så kunne jeg pludselig høre nogen heppe på mig og lige præcis der tog fotografen ovenstående billede af mig med en kæmpe træstamme og det var ikke på grund af træstammen jeg smiler, men fordi det var så dejligt at få et personligt heppekor. Sekundet efter så kom Thomas og Maria ind på banen og løb resten af turen med mig. De fik givet de hestesko der skulle til og en masse jubelråb. Det var så fedt og jeg er virkelig glad for at de havde overskuddet, for mit eget var ved at være godt brugt op. Den allersidste forhindring blev forceret og vi løb glade i mål – mig efter 2 timer og 7 minutter. Ja så lang tid tog det at komme igennem 6 km – og jeg blev altså kvinde nummer 127 ud af 553, så jeg var endda blandt de hurtigste 25% – Det siger lidt om rutens sværhedsgrad!


Maria kom i øvrigt ind som nummer 22 – lille, hurtig og stærk og så selvfølgelig med en god hjælper i Thomas 🙂

Lad dig endelig ikke afskrække af min beretning, men dog vil jeg klart anbefale at man som helt ny i OCR verdenen prøver kræfter med den almindelige races og ikke et MX.

I øvrigt skulle jeg – efter en McFlurry på Maccen hjem og til min svigermors store 60 års fødselsdagsfest. Jeg lignede en som havde fået tæsk – i hvert fald på min krop…. Men ansigtet fik jeg da til at se normalt ud igen 😉

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..