Muligvis verdens bedste solcreme // Coola sport spf50

Før i tiden tog jeg på ferie og lå og stegte i solen for at blive brun.
Jovist jeg tog da solcreme på – faktor 30 – man skulle jo nødig komme hjem og være dansker bleg.
De sidste 8 år har jeg været meget bedre til at passe på mig selv og min hud og solcremer har der også været masser af på bloggen i tidens løb.
Faktor 50 på ansigt og krop og så meget som muligt under en parasol.
Jeg er ikke vild med at smøre mig ind i creme, det gælder både almindelig kropslotion og selvfølgelig også solcreme. Det er simpelthen bare upraktisk, og på godt jysk, træls.
Jeg har brugt forskellige solcremer på spray de sidste par år, men de har alle skulle smøres ud efterfølgende. Langt bedre end en creme, men stadigvæk…

Hvad er det så for et vidunder?

..og hvad kan den?
Den sidste uge har jeg brugt Coola sport spray med spf 50 og den er fantastisk.
Jeg kan spraye min hele min krop ind selv, og jo jeg har da oftest Jes med på ferie, men det er nu meget rart at kunne klare det selv, og det bedste er at den ikke skal smøres ud efterfølgende.
“Hele kroppen siger du?!” ja hele kroppen, selv ryggen kan den ramme. Jeg går ind i brusenichen, sprayer mig på 2 min, lader den tørre ind på 2 min og så fedter den ellers ikke. Den består af 70% naturlige og økologiske ingredienser, den er allergivenlig og vegansk (samt en lille smule pebret) 300,- for 236ml – men det er den værd!
Jeg skal klart have udryddet de andre solcremer jeg har og indkøbt nogle flere Coola solcremer 😀

Skriv et svar

error

Følg Lise Balslev på..