Min weekend med triathlon klubben


Jeg er så træt i min krop.
Grunden til den trætte krop er at jeg har brugt hele lørdagen samt søndag formiddag sammen med Billund triathlon klub.
Hvorfor har jeg så det? Jo altså jeg havde egentlig aftalt med nogle af mine veninder, at vi skulle gennemføre en Xterra i Århus i Juni måned. Planen var at det skulle være en almindelig Xterra som består af både svømning, MTB og løb og da jeg bare er en helt almindelig ferie svømmer, så tænkte jeg at det var en god ide at få arbejdet på mine svømme skills. Min stedfar er triatlet i klubben, så besluttede mig for at joine deres vintertræning.
Efterfølgende har vi så besluttet sig for at vi ikke laver en almindelig Xterra, men en Xterra duathlon, som er løb, svømning og løb. Så nu skal jeg egentlig ikke længere arbejde på mine svømme skills, men der er stadig både cykling og core/TRX som en del af vintertræningen, så det passer stadig med mit Xterra mål.

Denne weekend var der så trænings weekend med klubben og deltagerne (primært mænd) har altså en god form, de er veltrænede og har en deltaget i flere kvarte/halve og hele triathlons samt trænet hele vinteren. Jeg var pænt presset.
For det første er jeg stadig ikke særlig god til at svømme. Brystsvømning jo jo, men crawl, nej hvor er det svært, især når man ikke har styr på vejrtrækningen, ja eller bare teknikken generelt.
Det gik nu meget godt og alle er super flinke. Så var det ud på cyklen og det blæste jo sindsygt meget, men cykle kan jeg da trods alt finde ud af. Derudover så løb vi noget x-løb, som er skiftevis løb og cykling inden vi vendte snuden hjem til svømmehallen igen hvor vi fik noget løbe teknik trænik inden vi hoppede i wellness.

I morges kunne jeg godt mærke at min krop var træt. Jeg mødtes med de andre og vi startede på en løbetur. Jeg kunne dog mærke at min krop var træt, og frygtede lidt at min hofte ville brokke sig, så snuppede en kort tur inden der var frokost og derefter tog jeg over og trænede overkrop, mens resten af holdet cyklede endnu en tur ude i blæsevejret.

Nu skal der bare slappes af på sofaen og i aften skal jeg have mig noget velfortjent bland selv slik.

Skriv et svar