Måltidsboxen // Nem mad i hverdagen

Hvor kommer jeg bare ikke meget herind. Jeg synes ellers det er rigtig hyggeligt at skrive og poste lidt af hvert ud på det store internet, men jeg har bare ikke prioriteret det. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke har tid, for det har jeg. Der er bare så mange andre ting, som jeg også gerne vil bruge tid på.
Det gode forårs- og sommervejr vi har haft, har bestemt ikke boostet min motivation for at prioritere at sidde foran computeren. Jeg har en intention om, at lave lidt flere anmeldelser af diverse skønheds produkter, så det håber jeg at kunne dele mere af snart 🙂

En anden ting jeg heller ikke prioriterer specielt højt, er tiden jeg bruger på madlavning. En gang i mellem synes jeg det er hyggeligt at lave mad, men jeg gør det ikke særlig ofte, og er derfor slet ikke kreativ når det lige skal gå lidt stærkt i hverdagen.
Herhjemme er vi ofte blevet enige om, at NU laver vi en madplan. Faktisk tror jeg vi er blevet enige om det ca.10 gange og vi har endnu ikke stået med en egentlig madplan i hånden. Ja det er måske dårligt af os, men sådan er det nu engang.

For en måneds tid siden besluttede vi os derfor for at prøve måltidsboxen. Som navnet også indikerer, så er det en boks med aftensmåltider og du bestemmer selv om det skal være til 1,2,3 eller 4 dage og du kan endda bestille til en enkelt person. Det kan både bestilles som abonnementsordning eller kun for en enkelt uge.
Vi har nu fået måltidsboxen fordelt over 3 uger og har været rigtig glade for det. Vi bestiller ikke til hver uge, da det ikke altid passer ind i vores hverdag at spise hjemme fire aftner.

De ting vi virkelig har nydt ved måltidsboxen er, at det er super nemt. Maden er tilberedt på forhånd og alt du skal gøre er at opvarme den. Det skal enten gøres i de bøtter du får maden leveret i eller i en gryde hvis det f.eks er ris, kartofler eller sovs.
Vi sparer en masse tid. Både på at handle og gå rundt og overveje hvad vi skal have til aftensmad, inden det igen bliver pitabrød, Tortilla eller sandwich 😉 Derudover så tager det ingen tid at lave maden. Tilberednigen kan tage op til 30 min, hvis noget skal varmes så længe, men den tid vi reelt bruger i køkkenet er max. 10-15 min.
Det er hyggeligt. “Jamen, er det ikke også hyggeligt når I selv laver aftensmaden?“. Jo det er det da, men vi er sådan nogle som godt lige kan ende inde i sofaen med vores TV dinner efter en lang dag på job med efterfølgende træning. De uger vi har spist måltidsboxen, så har vi siddet enten ude på terassen eller ved spisebordet (Chok! 😉 ). Det er selvom J har været til fodbold og først kommer hjem 21.30. Så har jeg bare haft maden klar (ja vi spiser lidt sent) og vi har lige kunne snakke lidt sammen inden sengetid.

Sidste men bestemt ikke mindst, så smager det super godt! Det er varierende og vi får retter vi aldrig selv ville ha’ fundet på. Så selvom man måske lige studser over prisen, hvilket også er det som har holdt os fra at købe andre måltidskasser, ja så vil jeg faktisk sige at det er pengene værd.
Vi giver 528,- for aftensmad i fire dage til 2 personer. Du kan få 20% rabat på første ordre, hvis du skriver dig op til Måltidsboxens nyhedsbrev.

Find mere infor om måltidsboxen på deres hjemmeside.

Nedenfor kan du se lidt billedspam af vores aftensmad fra Måltidsboxen 😀

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..