M2 øjenvippeserum // Anmeldelse

Håber I har haft en dejlig weekend. Min har været skøn og der har været plads til både hygge med min kæreste, træning, en dejlig 30 års fødselsdagsfest med The Great Gatsby tema og I dag fik vi også årets første dag i haven. Chok, men det skal jo gøres.

Jeg vil gerne dele min erfaring med M2 øjenvippeserum. Der findes efterhånden en masse øjenvippeserums på markedet, som skulle kunne gøre dine vipper stærkere, længere og give dem mere fylde. Jeg valgte at prøve M2 Beauté Eyelash Activating Serum, da jeg havde læst en del gode anmeldelser. Jeg startede d.25 december sidste år og har brugt den hver eneste dag siden. Den skal påføres langs øjenvippekanten hver aften inden du går i seng og resultaterne skulle kunne ses efter 6-8 uger.

Her er kan I se hvad der er sket med mine vipper efter 3½ måned, for ja du skal blive ved med at bruge din øjenvippeserum for at bevare effekten.
Jeg har brugt den samme mascara på mine vipper på begge billeder, så I kan se forskellen. Mine vipper er så lyse, at mascara er nødvendigt for at I overhovedet kan se dem på billederne 😉

Jeg ved godt der er lidt farveforskel på billederne, men håber I kan se effekten alligevel. Jeg synes selv at der er sket en stor forskel. Jeg harfra naturens side meget korte vipper, så for mig er det virkelig en luksus at have fået mere længde på vipperne. Så klart en anbefaling herfra.

Jeg købte min M2 Beauté Eyelash Activating Serum på Nicehair til 568,- for 5 ml og her 3½ måned senere er den endnu ikke tom, så den er meget drøj i brug og det gør da at prisen er lidt nemmere at sluge 🙂

Håber I får en dejlig søndag aften. Jeg er alene hjemme, så der venter mig en løbetur og lidt Netflix senere 😀

3 Replies to “M2 øjenvippeserum // Anmeldelse”

  1. […] får lige lov til at leve lidt længere). Siden januar er mine vipper dog blevet noget længere pga. denne, og jeg ved ikke om det er pga. det store børstehoved, men nu er jeg virkelig blevet glad for Full […]

  2. […] er makeup er min øjenvippeserum fra M2. Jeg har tidligere delt et indlæg på bloggen som du kan læse her. Jeg er snart igennem nummer 2 og køber helt sikkert nummer 3, da jeg ikke kan undvære mine […]

  3. […] men den har virelig fungeret godt for mine vipper især efter at de har fået lidt mere længde pga denne. Mascaraen tilfører faktisk endnu mere længde, den adskiller vipperne og drysser ikke, men den […]

Skriv et svar