Lookfantastic Beauty Box // Feel, Be, Look Fantastic!

Jeg har testet produkterne fra sidste måneds beautybox og mit generelle indtryk er sådan lidt bla. Der er igen igen en ansigtsvask. Jeg behøver jo slet ikke selv købe ansigtsvask længere. Der måtte Lookfantastic måske godt oppe sig lidt. Det bliver jo trivielt.

Nails Inc // INC.Credible Glazin Over Lipgloss – Double Shot Day
I boksen var der en lipgloss som jeg faktisk er rimelig vild med konsistensen af. Farven er lidt sjov, den er lidt lysebrun, og jeg ville nok aldrig selv ha’ samlet den op, men den er faktisk meget fin.
Full size 67,-

MIO // Boob Tube + Multi Action Bust Firmer
Det her er et lidt sjovt produkt. Jeg ved ikke helt om jeg tror på, at man kan lave en creme til ens bryst- og halsregion, men jeg har troligt smurt mig ind hver aften. Jeg synes der er en positiv effekt og jeg fortsætter med at smøre mig ind hver aften, men rækker dog bare ud efter min almindelige bodylotion i stedet.
100 ml 254,-

Erno Laszlo // Lift Essence Lotion
Det er anden gang der er en essens med fra Erno Laszlo. Det er en form for gele som tilfører en masse fugt til huden. Jeg har brugt den under min dagcreme. Den er dog noget pricy, og jeg regner ikke med at købe den igen.
200 ml 508,-

Blink Brow Bar // Mini Brow Build – Indian Chocolate
Efter jeg fik lavet microblading for nogle år siden, bruger jeg ikke rigtig øjenbrynsprodukter i samme stil. Dog bruger jeg engang imellem lidt til at farve selve hårstråene og denne er faktisk rigtig god. Det eneste problem er selve spolen som er alt for stor til at du kan være præcis. Desværre!
4,5 ml 172,-

Molten Brown // Bath & Shower Gel
Kunne simpelthen aldrig selv finde på at betale så meget for en shower gel, også selvom jeg er meget glad for Molton Brown. Konsistensen er lækker og drøj og så dufter den skønt, men de egenskaber kan jeg nu også finde til billigere penge.
300 ml 172,-

Balance Me // Pure Skin Face Wash
Så var den der ansigtsvasken og for at det ikke skal være løgn, så er det anden gang jeg får lige præcis denne fra Balance me. Jeg er egentlig meget begejstret for Balance Me, men så er jeg heller ikke mere begejstret over denne ansigtsvask til at jeg vil have den endnu engang.
135 ml 128,-

Alt dette kan du få tilsendt fra Lookfantastic fra 126,- om måneden og du tilmelder dig lige her.

Skriv et svar

Følg Lise Balslev på..