Lookfantastic Beauty Box // The Hydration Edition

Så er indholdet fra endnu en beautybox fra Lookfantastic blevet testet af i et par uger og temaet for juli måned er Hydration. Hvis du jævnligt læser med på bloggen, så ved du at jeg elsker alt der handler om fugt.
Du minimerer rynker og fine linjer ved at holde din hud fugtmættet. Dine andre hudplejeprodukter virker også langt bedre på en hud der er hydreret. Derudover så har du også et langt bedre udgangspunkt ift at lægge en flot makeup.

What´s in the box?

Jeg er i fuld gang med at bruge Elemis Hydra-balance day cream og den er super lækker og giver masser af fugt. Cremen indeholder hyaluronsyre og trænger ok hurtigt ind i huden og holder den fugtet hele dagen.

Til kroppen er der en Revive Body Gel fra Aromatheraphy Associates. Som navnet også indikerer, så er det en gel og derfor lidt mere gennemsigtig og ikke så fed i konsistensen som din almindelige kropslotion. Den dufter skønt og trænger super hurtigt ind i huden. Dog giver den ikke super meget fugt og er derfor heller ikke særlig drøj i brug, desværre.

Et produkt jeg ikke har fået prøvet endnu er Vitamasques Gold Eye Patch, men disse skulle kunne de-puffe trætte øjenomgivelser og hydrere huden.

Til at rense makeuppen af er der en GLOV on-the-go Hydro Cleanser. Det er en vaskehandske som absorberer makeup og skidt fra huden. Den er rigtig smart at have med på rejse eller i træningstasken til at fjerne makeup fra ansigtet inden træning. Derudover så kan den bruges igen og igen og du sparer på vatrondeller eller engangs renseservietter.

Et produkt jeg har brugt til at fjerne øjenmakeup den seneste måned er Naobay Illuminating Micellar Water. Jeg har en sjælden gang imellem brug den til at fjerne makeup, men ellers så er det min øjenmakeupfjerner og til det fungerer den rigtig fint.

Det sidste produkt i æsken er jeg ikke begejstret for. Det er en Eyeko Fat Eye Stick og den dur bare ikke til mig. For det første har jeg svært ved at styre sådan en stor tip på øjenlåget og for det andet, så gled produktet også hurtigt af. Så den ryger altså ud.

Alt dette kan du få tilsendt fra Lookfantastic fra 126,- om måneden og du tilmelder dig lige her.

Skriv et svar