Lookfantastic Beauty Box // The Birthday Edition

Jeg har faktisk ikke fået testet så mange af produkterne i september måneds Beautybox fra Lookfantastic. En af grundene er at, jeg først fik den, da jeg kom hjem fra ferie.

Dem jeg har fået testet er Molton Brown Orange & Bergamot Bath & Shower gel og jeg er lige så vild med denne, som med de andre jeg har prøvet fra Molton Brown. De laver altså bare nogle gode shower gels. Jeg køber normalt bare Neutral, da jeg egentlig gerne vil have en mild shower gel uden parfume, men engang imellem er det lækkert at forkæle sig selv lidt.

Et produkt jeg ikke har fået brugt endnu er Bubble T Bath Bomb, da jeg ikke har noget badekar. Man kan knække den i stykker og bruge den i fodbad, men jeg venter nu lige til at finder et hotelrum med badekar. Synes bade bomber er så hyggelige.

Et produkt jeg er i fuld gang med er Caudalie Premier Cru Eye Cream. Jeg er normalt rimelig glad for produkter fra Caudalie, og denne øjencreme er ingen undtagelse. Den er mega blød og en smule fed i konsistensen, men slet ikke på en fedtet måde, hvilket jeg i hvert fald heller ikke ønsker om mine øjne. Så den kunne jeg godt købe igen.

Derudover så har jeg fået brugt Oskia Renaissance Cleansing Gel et par gange. I starten var jeg slet ikke overbevist og lod den stå lidt på hylden. Men så tog jeg den frem igen, og jeg bliver mere og mere begejstret. Det er en ikke-skummende gel, som du påføre huden og så smelter den ligesom på huden og du kan derefter skumme den lidt op. Jeg føler den er virkelig god til at få min makeup af.

Der var hele to makeup produkter i denne måneds box, og jeg har brugt Sleek Brow Stylist hver dag siden jeg modtog boksen. Jeg er ikke ligeså begejstret for denne, som for mange andre øjenbrynsprodukter. Den er trekanten og det dur ikke til mig. Jeg skal bare have en lille fin tynd pen, som jeg kan fylde lidt ud med. Dog virker den fint og farven passer, så jeg skal nok få den brugt op.

Derudover så er der en fin Pixi Liplift Max i farven Honey Sheen. Den er så fin og neutral i farven med en lille smule glimmer. Du kan derfor sagtens bruge den til hverdag, og det gør jeg skam. Glimmer på!

Alt dette kan du få tilsendt fra Lookfantastic fra 126,- om måneden og du tilmelder dig lige her.

Skriv et svar