Lookfantastic Beauty Box // Januar

Hold nu op hver har jeg løbet stærkt i Januar…. Weekenderne har været fyldt op med sociale aftaler og hverdagene har budt på nogle ekstra lange dage på kontoret, men sådan er det nu engang imellem. Det ser dog ikke ud til at Februar bliver meget anderledes, så jeg prøver at finde de små pusterum og virkelig nyde dem, når de er der 🙂

Januar fik jeg denne fine box ind af døren og jeg er faktisk vild med indholdet, i hvert fald når man bare ser på de fine sager. Der er både makeup, lidt til håre, læberne og huden, men når det kommer til daglig brug af produkterne, så er jeg faktisk ikke så begejstret…

Swell // Ultimate Protect and Renew Serum
Jeg synes emballagen er super fin. Enkel i tekst og farver. Jeg har prøvet produktet et par gange og er faktisk ikke vildt begejstret. Det er lidt svært at fordele, og derfor efterlader det nogle steder mit hår lidt stivt. Det er ikke super lækkert.

Dr.Pawpaw // Original Balm
Denne er jeg til gengæld rimelig vild med. Jeg har i forvejen denne i en lille læbepomade tube som jeg bruger hver dag. Da jeg først pakkede denne ud, så troede jeg det var en anden type produkt pga den store tube, men det er det samme som min læbepomade. Du kan bruge den til tørre albuer, neglebånd eller læberne.

Vitamasques // Diamond Gold Dust Sheet Mask
Jeg har sådan et had/kærlighedsforhold til sheetmasks. I terorien er jeg vild med dem og jeg har brugt uendeligt mange de sidste par år, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke særlig tit jeg oplever den store effekt. Det samme gør sig gældende for denne. Jeg kan simpelthen ikke føle nogen effekt på min hud efterfølgende. Måske er der den der, men det føles bare ikke sådan.

Bellápierre // Banana Setting Powder
Jeg er endnu ikke dykket helt dybt ned i setting powder dåsen, men bruger det engang imellem primært under øjnene, hvis jeg synes de tunge poser trænger til lidt udglatning. Derfor har jeg heller ikke så mange at samnenligne denne med, men min yndlings setting powder fra Laura Mercier slår denne med længder. Det er som om denne sætter sig i alle linjerne og tørre min hud helt ud, så jeg er ikke fan. Desværre!

Derudover er der også nogle elastikker fra Lookfantastic, og de fungerer fint til mit fine krøllede hår 🙂

Alt dette kan du få tilsendt fra Lookfantastic fra 126,- om måneden og du tilmelder dig lige her.

Skriv et svar