Lookfantastic Beauty Box // Beauty Empowered

Sidste måned beauty box var super flot og med titlen Empowered, så passer det grafiske udtryk rigtig fint, så plus for det. Der var en del full size produkter i boksen denne gang, inklusiv nogle store luksus prøver, så jeg betaler glædeligt de 126,- om måneden for min boks. Bare ansigtscremen fra Omorovicza har en værdi på 225,-

1/ Skimono Foot Mask
Tog denne i brug med det samme. Min fødder kan altid trænge til lidt kærlighed. De er i sko hele dagen og derefter en tur i trænings sko eller løbesko og det kan godt ses på fusserne. Det var ikke sådan, at jeg følte masken gav mine fødder et kæmpe løft, men det var da behageligt og jeg nød det.
4 masker 264,-

2/ Omorovicza Balancing Moisturiser (30 ml)
Rimelig begejstret for duften i denne creme samt den fine emballage med pumpe funktion. Plus på den konto. Cremen trænger hurtigt ind i huden og den står på mit makeup bord, da den også fungerer fint som primer under min makeup.
50 ml 748,-

3/ RENU Skin Advanced Anti-Ageing Flash Relax Mask
Ud over at navnet er forfærdeligt langt, så er jeg faktisk meget begrejstret for denne maske. Den har den lækker konsistens, trænger hurtigt ind i huden og tilføjer masser af fugt, Den skal kun sidde 10 min, hvilket også er et plus i min bog.
100 ml 308,-

4/ Skinchemists Rose Quartz Lip Plump (Full size)
Denne lip plump skulle eftersigende give lidt mere fylde til læberne, men det synes jeg nu ikke jeg kan se. Jeg kan mærke at den prikker en smule og den smager/dufter af mint, hvilket er super lækkert, men det er også det. Prisen er noget pebret, så jeg kommer ikke til at lave et genkøb af denne, men den ligger i min computer taske, så jeg altid har den lige ved hånden.
8 ml 396,-

5/ Stylondon Oval Face Brush
Altså jeg har aldrig helt forstå disse aflange makeup børster, og jeg gør det stadig ikke. Måske også fordi jeg foretrækker at bruge en beauty blender til at påføre min foundation. Denne skulle også kunne bruges til pudder, men jeg foretrækker nu stadig min kabuki børste. Så har vi concealer og blush tilbage og nej her vil jeg heller ikke gribe ud efter denne.

6/ Douce Freematic Eyeshadow Duo – 78 Kate & 81 Tenley (Full size)
To seperate øjenskygger som jo egentlig er til at sætte i en palette. Altså jeg har jo ikke paletten og så irriterer det mig lidt. Så ligger de og flyder. Nå men når det er sagt, så kan jeg faktisk godt lide farverne, men holdbarheden og påførelsen er ikke i top. Så det bliver et nej tak til genkøb fra min side.
En single øjenskygge koster ca. 60,-

Alt dette kan du få tilsendt fra Lookfantastic fra 126,- om måneden og du tilmelder dig lige her.

Skriv et svar