Lookfantastic Beauty Box // Awakening

April måneds beauty box er ankommet og testet og der er klart et par virkelig og jeg mener seriøst virkelig gode produkter i blandt. Jeg vil ikke trække spændingen og starter med favoritten.

PÜR Fully Charged Mascara
Jeg er altid på jagt efter verdens bedste mascara og jeg elsker at prøve nye, men min evige jagt er måske slut. PÜR Fully Charged mascara giver lange helt sorte vipper. Den er super nem at påføre og den smitter på ingen måde af. Ikke det mindste. Hverken mascara på øjenlåget, hvilket jeg synes mange mascaraer har en tendens til og den drysser heller ikke i løbet af dagen. Jeg er FAN!
Full size 154,-

Glamglow Supermud Clearing Treatment
Virkelig lækker ansigts mudder maske. Den er god til urenheder og du kan evt. nøjes med at påføre den i t-zonen. Selvom det er en mudder maske er den faktisk rimelig drøj i brug,d a man kan nøjes med at påføre et tyndt lag.
50 ml 385,-

Emma Hardie Moringa Cleansing Balm
Selvom jeg er meget glad for min Heimish olie rens, så er denne fra Emma Hardie rigtig god. Den fjerner makeuppen og ikke mindst øjenmakeuppen fuldstændig og er nem at bruge. Der er en “how to” video, men jeg synes nu det er lidt for omstændigt, så jeg gør bare som jeg plejer og renser hele ansigtet og fjerner den med lunkent vand efterfølgende.
100 ml 414,-

Nuxe Creme Fraiche de Beauté
Jeg er generelt begejstret for Nuxe produkter og denne creme er også rigtig lækker. Den trænger hurtigt ind i huden og dufter skønt. Jeg har dog stadig deres Nuxellence Eclat som min favorit creme.
50 ml 295,-

Dr. Botanicals Vegan Bergamot & Poppy Seed Soap
Da jeg åbnede månedens box, så var det duften af denne søbe som jeg blev mødt med. Den dufter virkelig godt. Det er, som navnet siger, med birkes og det er hele birkes frø, så den eksfolierer kroppen. Her må jeg dog sige, at den er lidt skrap, da sådan et birkes godt kan virke lidt skarp. Så jeg bruger den kun på alle de bløde steder på kroppen, hvilket vil sige, at jeg bare undgår mine skinneben, ha ha 😉
Full size 20 £

Nip + Fab Glycolic Fix Daily Cleansing Pads
Pænt overrasket over dette produkt. Min hud opførte sig eksemplarisk de 10 dage jeg brugte disse pads. De indeholder glycolsyre og Hyalyronsyre hvilket giver huden en kemisk peeling, og nej det er ikke så farligt som det lyder. Jeg kunne faktisk godt fristes til at købe disse igen.
60 pads 58,-

Alt dette kan du få tilsendt fra Lookfantastic fra 126,- om måneden og du tilmelder dig lige her.

2 Replies to “Lookfantastic Beauty Box // Awakening”

  1. […] // Fully Charged Magnetic Jeg fik en lille prøve på denne i en beautybox og roste den til skyerne, så derfor købte jeg den x2. Jeg troede jeg havde fundet den perfekte […]

  2. […] ikke af frygt for hvordan min hud reagerer. Når det så er sagt, så har jeg tidligere prøvet Emma Hardie Moringa Cleansing Balm som også indeholder en masse æteriske olier, og det sagde min hud ikke noget til. Måske fordi […]

Skriv et svar