Min løbetræning // Løbeprogram

Løb

Første Intervalløb – 9 km inkl opvarmning og afluntning og det var hårdt

Jeg proklamerede tidligere, at der er behov for noget mere løbetræning frem mod næste Nordic Race, og når det står skrevet på bloggen, ja så er der ikke nogen vej uden om.

Jeg har fundet et løbeprogram som skal gøre mig hurtig og bare generelt give mig nogle kilometer i benene frem mod både DHL stafetten til August samt Nordic Race til September. Der står løb på programmet 3 gange om ugen, hvilket passer perfekt lige nu da der er pause fra fodboldtræningen og jeg styrketræner 3 gange i ugen 🙂

Programmet ser således ud

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Uge 1 10x400m 6 km 5 km
Uge 2 4x1000m 7 km 6 km
Uge 3 6x800m 8 km 7 km
Uge 4 4 km 5 km
Uge 5 10x200m 8 km 6 km
Uge 6 5x1000m 10 km 7 km
Uge 7 7x800m 6 km 4 km
Uge 8 4 km 5 km
  • Tirsdag – Uge 1+5 – Hastighed – 3 km opvarmning + 3 km afluntning // Intervaltempo 4:36
  • Tirsdag – Uge 2+3+6+7 – VO2 max – 2,5 km opvarmning + 2,5 km afluntning // Intervaltempo 4:50
  • Torsdag – Rolig løb // Løbetempo 5:41
  • Lørdag – tempotræning // Løbetempo 5:17

Hent programmet som PDF lige her: 5 km på under 25 min 😀

I denne uge har jeg løbet 2 gange. I går var der sipelthen ikke tid, da jeg havde fodboldafslutning fra kl.8-24 og i dag, ja der er jeg lidt træt (læs: har tømmermænd), så den står på sofa, snoller og netflix, så må lørdagens tempoløb blive i morgen i stedet.

Jeg ved det bliver max hårdt at løbe 5 km på 5:17  i snit, så det håber jeg kroppen er klar til i morgen 🙂

Løbeprogrammet har jeg fundet her, men der er lidt fejl i tiderne derinde, så vær lige opmærksom når du læser programmerne igennem.

løb og træning

Styrketræning efterfulgt af rolig løb – 5:41 skulle tempo være, så er godt tilfreds med at ramme 5:45 🙂

Skriv et svar