Lillebælt Halvmarathon // Min løbeberetning

 Så kom dagen hvor Lillebælt Halvmarathon løb af stablen.Vejret var dejligt, delvis overskyet og ikke for blæsende. Jeg fik jo først fat i et startnummer sidste fredag, men nerverne var godt nok til at mærke.
Jeg hed lige Mette i dagens anledning, da jeg ikke havde fået lavet navnet om på mit startnummer efter hende jeg købte det af. Løb i Newline 3/4 tights, CEP kompressionsstrømper og mine LEGO Run t-shirt. Så havde jeg mit Garmin 220 pulsur på, som jeg selvfølgelig lige fuckede op på turen, så den tid kan jeg ikke regne med.
Jeg sørgede for at få spist en god portion havregryn til morgenmad, drak 3 store glas vand i løbet af formiddagen, en bolle med honning kl.11 og ½ liter energidrik kl.12. Havde læst en masse om hvilken kost der var den rigtige at få op til et halvmarathon, og må så konstatere at den information jeg fandt rundt omkring nok ikke lige var gældende for lige netop mig.
Jeg havde fået alt for lidt væske og nok også for lidt at spise, så jeg fik ikke ligefrem en helt fantastisk overskudsagtig løbetur i går, desværre!
Fra startskuddet lød og til jeg løb over start gik der 6 minutter. Det er virkelig lang tid, men området er også meget smalt, og 11.000 er trods alt mange mennesker som skal klemmes igennem. Den første kilometer var virkelig crowdet, folk løb og skubbede lidt, og jeg tog sådan nogle små mikro skridt for ikke at løbe ind i dem oppe foran. 
Efter 1-1½ km kommer man ud på en stor vej som fører en over den gamle lillebæltsbro eller “Highway to Hell” som der bliver sunget og spillet af bandet når man løber igennem porten med djælve ind på lillebæltsbroen.
De første 7 km gik egentlig meget godt, det var hårdt og jeg kunne mærke at jeg kæmpede en del, men jeg holdt en fin pace.
Jeg sørgede for at drikke vand ved det første vanddepot efter ca.6 km tror jeg, men alligevel fik jeg det virkelig hårdt efter 7 km, jeg sled i det, benene føltes egentlig fine, men jeg sled i det med min vejrtrækning og fandt aldrig en god rytme.
Da jeg nåede 10-11 km, så skulle jeg også lige pludselig på tisse, det skal jeg ellers aldrig, men det skulle jeg så, jeg håbede på det gik over, men valgte at løbe af vejen og ind på toiletterne ved 13 km. Der var selvfølgelig ikke nogen ledige, altså hvor mange skal lige tisse på sådan en tur? Nå men jeg fandt et toilet, og fik løbet videre med en tømt blære, fik snuppet mig et par stykker æble og et stykke banan, for det havde jeg virkelig brug for. Energien var der simpelthen ikke.
Jeg overvejede flere gange om jeg skulle stoppe, fordi det var bare så hårdt. De tanker kæmpede jeg faktisk allerede med fra 7 km, og så er der altså¨langt til 21 skulle jeg hilse og sige.
Der kørte en konstant indre dialog, hvor jeg sagde til mig selv at jeg skulle blive ved, og at jeg nok skulle klare den osv. De næste 3 vandposter drak jeg 2xvand på hver, og efter 17-18 km kunne jeg mærke energien komme lidt tilbage. På det tidspunkt havde jeg været nede og gå flere gange, hvilket jeg ellers ved er en løbsdræber for mig, jeg kan bare IKKE komme i gang igen. Så det skal virkelig være skidt for at jeg begynder at gå. 
Endelig nåede jeg byen igen, og de sidste 2 km gik ok, og jeg var da også rigtig glad da jeg endelig kom over målstregen 2 timer og 15 minutter efter jeg krydsede start. Tiden er ikke som jeg håbede, men den er dog 9 min bedre end for præcis to år siden, da jeg løb min første (og indtil i går eneste) halvmarathon. 
Min hurtigste min/km var 5.30 og min langsommste 7.26, det er alligevel noget af et spænd!
Når jeg skal afsted til Århus City Halvmarathon om 1 måned, så ved jeg at skal have fokus på væske, væske og væske. Det er så vigtigt for at jeg får et godt løb!
Jeg føler lidt jeg skal hævne mig på den distance og skal vise, at jeg godt kan “besejre” den over for mig selv. Nu skal der bare nogle kilometer i benene den næste måned, og så er jeg forhåbentlig klar til et super godt løb i smilets by
 

Mig og mine løbekompagnoner som alle løb nogle fine tider mellem 1:39 og 1:55. Gode ben drenge!

2 Replies to “Lillebælt Halvmarathon // Min løbeberetning”

  1. Åh GLÆD dig til Aarhus City halvmarathon, jeg synes det var det fedeste sidste år! 🙂 Ville virkelig ønske at jeg kunne nå at blive klar, men nu handler det vist bare om at mit ben får lov til at blive 100% klar så det ike går hen og bliver en kronisk smerte.
    Ift væske, har du overvejet at løbe med en halv liters vandflaske? Det gjorde jeg til mit marathon, den holdte faktisk indtil 20 km. Det gav mig et kæmpe overskud at kunne løbe forbi vandposterne og drikke når jeg havde brug for det 🙂 Desuden KAN jeg bare ikke finde ud af at drikke af de skide vandkrus (som de i øvrigt til Aarhus City havde byttet ud med geniale poser – måske de har bibeholdt det i år?) . Det var i hvertfald værd at overveje 🙂

    1. Jeg glæder mig såå meget, håber på vejret er med mig og at jeg får drukket nok op til.
      Jeg løb med væskebælte den anden dag, men tror jeg nupper en ½ liters flaske + væskebælte, da jeg virkelig bare har brug for enormt meget væske ellers så går jeg kold.
      Håber da på de der poser du taler om, det lyder genialt!

      Håber dine ben kommer sig og du snart er klar til at begynde at løbe igen 🙂

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..