Jeg har ferie, endelig! Jeg har haft så travlt den sidste måneds tid, sådan føles det i hvert fald. Det er ikke fordi der er specifikke ting der har fyldt kalenderen, men bare livet der suser forbi. Dog var der lige en tur til Japan, som slugte en uge.
For to uger siden fløj jeg til Tokyo over Helsinki. Virkelig nem forbindelse til Asien, og du sparer lige et par timer, da Helsinki ligger mod øst. Så i stedet for at flyve syd-vest til Amsterdam, så giver turen over Helsinki noget mere mening.
Tokyo – en kæmpe metropol
Jeg havde et par dage til at udforske hovedstaden i Japan – Tokyo inde den stod på arbejde. Tokyo er en kæmpe by og faktisk verdens største hvis du tæller forstaderne med – 37 mio mennesker. Det er nærmest ubegribeligt!
Jeg valgte selvfølgelig at bruge lidt af min tid på at udforske byens butikker, og min favorit er Loft, en Japansk butikskæde der sælger stort set alt. Du kan købe alt fra planter til snacks, kufferter og køkkenredskaber og nogle meget mærkelige beauty produkter. Det lyder måske lidt som en gang blandet og uoverskuelig landhandel, men deres nye flagship store i Tokyo er fem etager og virkelig flot og velorganiseret – som i øvrigt er et ord der beskriver japanerne godt.
Jeg købte ikke så mange beauty relaterede ting, mest fordi det hele stod på Japansk, jeg forstod jo ingenting. Lidt røg der dog i kurven. En ny ansigtsmist fra mærket Curivivi. Den havde den fineste bløde mist og det er første og vigtigste kriterier når jeg vælger ansigtsspray. Derudover købte jeg også en dobbelt pakke sheetmask med fint tiger og pande “ansigt”, så flot man bliver med den på. Til de trætte jetlag øjne røg der også nogle eyepatches i kurven. De kan altså lige give lidt kølene effekt til puffede øjne. Den sidste ting jeg købte i Japan var en kæmpe æske sheetmakser. Det er en boks hvor alle 36 sheetmakser ligger i lag, så man tager en op af gangen. En boks kostede ca.100,- og det kan de enkeltpakkede sheetmask jo slet ikke hamle op med.
Finske Lumene
I lufthavnen i Helsinki faldt jeg for et par fine produkter fra det finske mærke Lumene. Ikke et mærke jeg kendte i forvejen, men man kan få det i et hav af webshops blandt andet Cocopanda. Jeg er især glad for den fine hydrating and plumping lipgloss i farven Bright Coral samt deres creamy lipstick i farven Midsummer rose. Jeg er ikke super begejstret for deres Blur Foundation, da jeg synes den kager lidt på min hud. Jeg har dog også en hud der ikke helt opfører dig som jeg ønsker lige for tiden, så jeg tester videre.
Nu vil jeg ned til poolen og slænge mig i en liggestol under en parasol med min faktor 50. Nyd sommerverjet i Danmark!
[…] måned brugte jeg blandt andet på en tur til Japan og en af Maj favoritterne blev kun brugt på denne tur, nemlig Deep Sleep Pillow Spray fra this […]