Lidt lækkerier fra Beautyspace

Da jeg kom hjem fra ferie ventede denne fine pakke på mig. Det er månedens boks fra Beautyspace. Her skal du ikke have abonnement, men køber boksen, når du får den månedelige mail med info om den nye boks. Denne boks fristede lige nok til at blive klikket hjem.

Hvad var det så lige jeg faldt for? Først og fremmest, så kigger jeg lige en ekstra gang, når der står Bioeffect. Det er jo et super populært brand og der deres produkter får rigtige gode anmeldelser. Bioeffect EGF Serum skulle blandt andet reducere fine linjer og rynker samt være fyldt med fugt. Som 30+ kvinde er jeg solgt der. Du kan også se før og efter billeder på deres hjemmeside. Det er et pebret produkt og 15 ml koster 945,- hos Magasin. I min lille bøtte er der 3 ml. Fra Bioeffect er der også deres EGF Day serum. Denne skal jo så bruges om dagen, hvor EGF serum skal bruges om natten. 30 ml koster 935,- hos Magasin.

Derudover så er der to rigtig fine SPF produkter med, så jeg kan beskytte min hud mod solen (jeg tror på dig danske sommer). Det ene er en Moisturising anti-UV mist fra Bioderma. Så udover at bruge en solcreme under makeuppen, så kan denne altså bruges i løbet af dagen til at spraye over makeuppen. Smart! Den koster 149,- Inden makeuppen så kan man smøre faktor 50 Sun Reflexe fra Avène på huden. Lille og fin størrelse der virker let på huden og trænger hurtigt ind. Synes godt det kan være et problem med de der +50 solcremer engang i mellem. De virker så fede. Denne koster 72,- for 30 ml.

Fra Sisley er der deres meget populære mascara So Intense. Har læst nogle fine anmeldelser af den, så glæder mig til at prøve den af. Det er en dyr sag, da full size koster 395,- hos Matas. TIl at rense det hele af er der en Cleansing Foam fra Rudolph Care. Jeg har faktisk aldrig prøvet produkter herfra, så glæder mig til at prøve. Produkterne er både svanemærket og har det økologiske Ecocert, så det er naturlige sager, hvilket også var hele ideen bag brandet da Andrea Rudolph startede det. Hun opdagede simpelthen hvor mange kemikalier hendes krop var fyldt med, mener det var under hendes første graviditet, og besluttede sig for at gøre noget ved det. Travelsize kan købes til 95,- hos Rudolph Care.

Det var grundene til at jeg købte boksen, men derudover var der også en lækker håndcreme fra balance me og en 15 ml Hydra Zen ansigtscreme fra Lancôme. 

Jeg mener jeg gav 495,- for boksen og hvis man regner indholdets værdi ud, så er der faktisk for ca. 900,- Det er da en god handel. Du kan signe dig op til at modtage nyhedsbrev fra Beautyspace og dermed de fine tilbud lige her.

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..