Lækker og nem porretærte med kylling og bacon

IMG_5388.JPG

Jeg er vild med tærte og i dag lavede jeg denne lækre sag 🙂

Bund
120 g hvedemel
100 g fuldkornsmel
1 dl vand
1/2 dl olie

Bland alle ingredienserne sammen. Brug evt. en røremaskine.

Fyld
1 1/2 porre
1 stor stegt eller kogt kyllingefilet uden skind og ben
100 g kalkunbacon i tern
3 æg
1 dl mælk
150 g revet ost (evt. en light udgave)
Salt
Peber

Varm ovnen op til 175 grader og forbag den udrullede tærtedej i et ca.26 cm tærtefad i 6-7 min.

Rens porrerne, skær dem i skiver og kog dem i letsaltet vand i 3-4 min. Lad dem dryppe af.
Steg bacontern på en pande.

Pisk æg og mælk sammen. Tilsæt ost, salt og peber og rør rundt. Tilsæt derefter kylling, bacon og porrer.
Hæld fyldet i den forbagte tærtedej i formen og bag i ca.20-25 min. Hold øje med tærten, da alle ovne er forskellige.

Mums og velbekomme 🙂

Opskriften er inspireret af en opskrift fra hendesverden.dk

Skriv et svar

Følg Lise Balslev på..