Korean Beauty // Oliebaseret rens


Det er snart 1½ år siden jeg var i Korea første gang og inden jeg tog afsted researchede jeg selvfølgelig hvad der skulle med hjem i kufferten. Det blev til en masse koreanske skønheds produkter som jeg faktisk ikke helt er kommet igennem endnu. Pinligt.
Koreanerne er kendte for deres 10 trins hudpleje rutine, altså de bruger 10 forskellige produkter, hvilket måske er lige i overkanten for mig, men nogle af deres rutiner giver rigtig god mening. Et af dem er det de kalder dobbelt rens. Hvor man først renser huden med et oliebaseret renseprodukt og derefter et vand baseret renseprodukt. Første step fjerne alle former for fedtholdig makeup og step to fjerner vandopløselig snavs.
Jeg købte derfor den meget hypede Banila Co Clean it Zero olie rens og begav mig i kast. Det er fast form som smelter når den kommer i kontakt med huden og du kan derefter rense din makeup af. Jeg var ikke helt solgt med Banila produktet. Måske var mine forventninger for høje, måske havde jeg ikke forstået nok omkring dobbelt rens. Under alle omstændigheder, var det ikke et produkt jeg behøvede at købe igen.

Så gik jeg tilbage til min almindelige rens i et stykke tid, inde jeg faldt over en dansk hjemmeside som sælger koreanske skønheds produkter. Jeg blev nødt til at prøve dobbelt rens igen og denne gang købte jeg Heimish All Clean Balm. Denne gang er jeg solgt.

For det første er emballagen super lækker. Låget vipper nemt til siden og så ligger der en lille spatel som du kan bruge til at tage lidt produkt op på din hud, så du ikke får bakterier fra dine fingre ned i produktet.
Jeg tager en lille klat og massere den ind i huden i 30 sekunder. Derefter tager jeg resten af produktet og fjerner min øjenmakeup. Den er så mild ved huden og øjnene og jeg massere den rundt ved vipper og øjenlåg indtil jeg ligner en pandabjørn. Derefter skyller jeg produktet af huden og dupper med et håndklæde inden jeg går videre til step 2: Vandbaseret rens. Mere om det snart, her bruger jeg nemlig et sjovt produkt fra det lidt skøre Koreanske mærker Tony Moly.

Du kan købe dine Koreanske skønhedsprodukter på Surisuri, Beaumonde eller i  Sephora hvor de også har et lille udvalg.

 

2 Replies to “Korean Beauty // Oliebaseret rens”

  1. […] trin i den Koreanske 10 trins hudpleje rutine er den oliebaserede rens som jeg skrev om tidligere. Trin 2 i den koreanske hudpleje er også en del af de man kalder double cleanse, da man jo netop […]

  2. […] Hardie Moringa Cleansing Balm Selvom jeg er meget glad for min Heimish olie rens, så er denne fra Emma Hardie rigtig god. Den fjerner makeuppen og ikke mindst øjenmakeuppen […]

Skriv et svar

Følg Lise Balslev på..