Jagten på løbeglæde


Som jeg skrev i dette indlæg, så er februar målet at løbe én gang i ugen (og forhåbentligt holder det ved henover sommeren).

I dag hoppede jeg så i løbeskoene og målet var 30 min løb og at opnå lidt løbeglæde.
Jeg satte hverken musik, Endomondo eller pulsuret til og fokus var ren og skær på at nyde turen og den vindstille morgen.

Jeg opnåede alle de ting jeg ville. Løbeturen tog lidt over 30 min og jeg aner ikke hvad mit tempo var eller hvor langt jeg løb og det var faktisk helt dejligt. Da jeg ikke har løbet regelmæssigt i flere måneder, så ville mit pace nok heller ikke være specielt godt. Så i stedet for at fokusere på hvor meget langsommere jeg er blevet, så fokuserede jeg på at nyde løbeoplevelsen og det lykkedes (selvom jeg fik en vabel) 😉

Jeg løb i en lille skov tæt på hvor jeg bor, og kunne høre fugle samt fik lige set solen som prøvede på at bryde igennem skyerne (det lykkedes ikke).

Det var en super start på søndagen og måske der skal løbes et par officielle løb henover foråret og sommeren, nu må vi se om løbeglæden holder ved 🙂

 

Skriv et svar