Lookfantastic Beauty Box // Indulge me

indulge me

Mine forventninger til denne måneds beautybox fra Lookfantastic steg, da jeg så den fine rosa box med kobber kanter og skrift. At den så oven i købet hedder “Indulge me” gør kun forventningerne højere. Se den lige, er den ikke fin?
Indholdet er dog heller ikke værst, især to produkter glæder jeg mig til at tage i brug, men jeg starter lige fra den anden ende af excitement scalaen.

1/ Monu Skin Firming Fiji Facial Oil (30 ml)
Jeg elsker ideen om en ansigts olie der tilfører huden en masse fugt, men min hud har bare aldrig været fan af ansigts olier. Derfor ved jeg heller ikke om jeg kommer til at bruge denne fra Monu. Min hud er inde i en rigtig god periode, så derfor er jeg lidt tilbageholdende med at skifte for meget ud i rutinerne.
Full size 100 ml 264,-

2/ Bean Body Coffee Bean & Coconut Body Scrub (50g)
En body scrub i en rejsepakining, Whats not to like? Årstiderne skifter og huden har en tendens til at blive lidt ekstra tør, så at give kroppen en ordentlig omgang scrub efterfulgt af en lækker creme, det er altså ikke helt skidt. Tror jeg vil forkæle min egen krop med sådan en omgang i dag.
Full size 220g 132,-

3/ Skimono Hand Mask
Jeg har skabet fyldt med sheet masks til ansigtet og troede første det var endnu en til samlingen, men dette er faktisk til hænderne og skal sidde på i 20-30 min, så det passer lige med at jeg kan se et afsnit af den nye serier på TV2 Zule “Perfekte steder”. (Lige en lille ekstra lørdags anbefaling, hvis du ligesom mig var vild med SKAM, så tag og se denne danske serie).
1 pakke 88,-

4/ Lancer The Method: Polish (14g)
Denne eksfolierende creme fra Lancer bruges hver dag inden renseprodukt. Den skulle afhjælpe tør og ujævn hud samt reducerer store porre og hudorme.
Full size 120 g 528,-

5/ ModelCo Instant Radiance Concealer
Denne concealer er eksklusiv i månedens beauty box og kan derfor ikke købes… står der. Jeg fandt dog concealeren på ModelCos hjemmeside. Jeg har kun lige testet den på min hånd, og den kommer helt sikkert il at indgå i min makeup rutine. Den er mere cremet og dækkende end feks YSL Touche Éclat Radiant Touch Luminizing Pen som mange nok kender. Mit første indtryk er dog at det kun er emballagen som de to produkter har til fælles.
Full size ca.100,-

6/ Ciaté Wonderwand mascara (3,5 ml)
Det er lidt sjovt, men jeg har faktisk lige set et review af en øjenskygge palette af en af mine yndlings youtubere Chloe Morello, hvor denne mascara er inkluderet og derfor er den faktisk lige kommet på min jule ønskeseddel – altså primært pga øjenskyggepaletten, men den er der og derfor glæder jeg mig meget til at prøve mascaraen. Børsten er rimelig stor, men jeg har været vild Diorshow i mange år, som også havde en kæmpe børste, så mon ikke denne nok skal falde i min smag.
Fullsize 10 ml 172,-

Alt dette kan du få tilsendt fra Lookfantastic fra 126,- om måneden og du tilmelder dig lige her.

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..