I går lavede jeg de lækreste pomfritter, de var dog bare lavet af et hokkaido græskar. De smagte super lækkert og blev serveret som tilbehør til en yderst yummy kyllingeburger.
Det er super nemt at lave fritter af hokkaido, og det er bestemt ikke sidste gang vi får dem til aftensmad.
Du skal bruge:
Et hokkaido græskar (rækker til ca.3 personer), salt eller favorit krydderier, olie.
Tænd ovnen på 200 grader
- Vask græskarret godt og skær det i kvarte og fjerne sten og andet snask i midten.
- Skær både af ca. 1-1½ cm tykkelse (skrællen skal blive på)
- Put bådene i en pose og tilføj lidt olie samt krydderier og salt og ryst
- Fordel bådene på en bageplade med bagepapir, de skal ikke overlappe hinanden,
- Bag i den forvarmede ovn i ca.25 min
Velbekomme 🙂