Hjemmelavede Romkugler // Bedre end bagerens

romkugler
Der bliv spist en del kage på mit arbejde fordi alt skal fejres (typisk danskere) – vi fejrer fødselsdag, bryllup, børn der kommer til verden, ny bil, ny cykel, milepæle i projekter og jeg kunne blive ved. I sommers blev der også fejret et par begivenheder og der var faktisk kage i overskud. Det tog jeg med hjem i min fryser og lovede at der ville blive lavet hjemmelavede romkugler ud af det en dag. Der gik ikke lang tid før presset fra kollegerne blev for stort og jeg hellere måtte få kageresterne ud af fryseren og få lavet de romkugler.
Det vigtigste er at kageresterne er primært chokoladekage – du kan også bruge rester af wienerbrød, kagemand eller andet, men ca.80% skal være chokolade.

Det er simpelthen så nemt at lave de lækreste romkugler, så gem kageresterne og gå i krig.

Opskrift

Kagerester (hvis ikke du har kagerester, så køb en pakke store chokolade muffins)
1 hindbærroulade (køb bare en billig en af slagsen)
2 spsk god kakaopulver
2 spsk romessens
Ekstra hindbærmarmelade
Krymmel eller kokos til at rulle romkuglerne i

Smuldr kageresterne og rouladen og bland med røremaskinen. Tilsæt kakao og romessens og bliv ved med at røre til dejen samler sig til en stor masse.
Vigtigt: Smag på dejen 😉
Juster smagen og tilsæt evt. mere romessens eller ekstra marmelade – smag til indtil den er der 🙂
Rul pølser af dejen og skær den ud i stykker ift hvor store du ønsker dine romkugler.
Rul stykkerne runde og tril dem i krymmel eller kokos (du kan selvfølgelig også lave luksus udgaven og trille dem i smeltet chokolade, mums!

Romkuglerne skal opbevares på køl, og kan holde sig i et godt stykke tid, meen mon ikke de er spist inden 😉

TIP: Har du noget marcipan kan du jo også lave lækre træstammer 😀

bloglovin

Skriv et svar