
Sikke en skøn August, sådan halv-godt vejr og så bare mega meget hygge. Vi var både i sommerhus i Blåvand og på weekendtur til Tyskland, bare lige for at varme op til at vi endelig går på sommerferie på onsdag. Det ser jeg frem til!
Jeg fik opbrugt min elskede Chocolate Soleil bronzer fra Too Faced, men det betød at jeg endelig for alvor skulle tage hul på Physicians Formula Butter Bronzer. Super hypet bronzer som endelig er kommet til Danmark.
Jeg er ikke sikker på den slår Too faced, men den er rigtig god. Der kommer ikke så meget produkt på, men det betyder bare at du selv kan bygge den op, hvis du ønsker lidt mere farve.
En anden favorit Dr.Pawpaw Multipurpose Soothing Balm. Den står på på mit makeupbord og jeg rækker ofte ud efter den. Specielt når jeg skal bruge en læbepomade mens jeg ligger makeup. Jeg bruger enten en læbepomade inden jeg lægger min foundation, eller lige efter for at fjerne evt. foundation der er kommet på mine læber.
Jeg ligger den på mine potentielt foundation-læber og tager derefter en kleenex og klemmer læberne rundt om den, så læbepomaden kommer af sammen med den foundationd er evt er på læberne. Den fungerer selvfølgelig også som en alm. læbepomade og jeg ligger derefter ofte et nyt lag efter mit lille “fjern foundation fra læberne” trick.
En all-time favorit er min MAC blush i farven Peaches. Jeg har vist den før, og gør det igen. Den er bare skøn! Den er, som du nok kan regne ud, fersken farvet, og uden nogen som helst glimmer. Derfor giver den kinderne en dejlig naturlig glød.
Sidste favorit i denne måned er et produkt jeg har tømt igen og igen. Det er dog noget tid siden jeg sidst har haft Milk shake Whipped Cream Leave In Foam herhjemme. Den dufter så fantastisk lækkert, og jeg har fået flere kommentarer på den, når den har været med i træningscenteret.
Noget helt andet er, at jeg overvejer at gå Curly Girl vejen med mit hår. Det betyder slut med denne type produkter, da jeg mener den indeholder ikke godkendte ingredienser. Måske bliver det efter ferien, at jeg kaster mig ud i CG eventyret…