Da jeg for et par uger siden var på workshop med mit arbejde på Comwell i Vejle, fik jeg en snak med en af kollegerne fra Singapore under morgenmaden. Han fik sig en Bulletproof Coffee, da det gav en masse energi og passede til hans travle morgener.
Når der er kaffe involveret er jeg ikke sen til at få testet sagerne af, så weekenden efter stod den på bulletproof kaffe til morgenmad. Udover kaffe indeholder bulletproof kaffe smør og kokosolie. Jep that is it!
Bulletproof er noget palæo halløj, eller i hvert fald er palæo tilhængere ofte store fans af kaffen.
Den skulle eftersigende være med til at gøre dig skarp og klar i hovedet, kunne bidrage til vægttab samt holde dig mæt frem til frokost.
Ingredienser
2-3 dl kaffe
1-2 spsk kokosolie
2 spsk usaltet økologisk smør
- Lav kaffen
- Blend enten i blender eller stavblender kaffen, olie og smør indtil der er skum på toppen (ca.20-30 sek).
Nu har jeg kun fået mig to Bulletproof kaffe, da jeg holder kaffefri ferie 😉 Men jeg kan da sige at om ikke andet så smager de godt og jeg er mæt længe, så hvis du har travlt om morgenen eller ikke er god til at få morgenmad, så kunne det være en ide at prøve en god gang kaffe med fedt 😀