Birthday Pop Cakes

Jeg lavede disse lækre Pop Cakes til mine kolleger, og de var en stor succes hvis jeg selv skal sige det. De mente i hvert fald at det var hårdt for den der skulle lave kage næste gang, at leve op til mine pop cakes 😉

Ingredienser (30 stk)

  • 600 g Kagerester (brownie var et hit her)
  • 300 g philadelphia flødeost
  • 2 tsk romessens
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 150 g Chokolade eller candy melts
  • Pynt
  • 30 pinde eller 15 flotte papirsugerør der er klippet over (eller bare lav dem til kugler uden pinde)

Kageresterne blandes sammen med flødeost og romessens.
Form til kugler og sæt på pind (De kan evt. fryses indtil de skal bruges).
Pil papiret af dåsen med kondenseret mælk og læg den i en gryde. Dæk med vand og kog ved svag varme i 3 timer.
Tag pop cakes ud af fryseren og smør karamellen på (Warning: Klistret stads). Sæt dem tilbage i fryseren.
Smelt chokoladen/candy melts over et vandbad eller i mikroovnen.
Tag pop cakes ud af fryseren og pensel eller dyp (hvis muligt) i chokoladen.
Dekorer og sæt på køl.

Velbekomme

 

Skriv et svar

error

Følg Lise Balslev på..