Bare kald mig duatlet // Xterra Nordic


Min søndag startede meget tidligt fordi i dag var dagen hvor årets første Xterra løb af stablen og jeg deltog, yay!
Så op og i tøjet, hurtigt lige spise noget havregrød og så afsted om til min veninde og hendes kæreste hvor vi kørte fra kl.7.15 i morges.
Kaffekoppen var fyldt op og vi var begge super spændte. Min venides kæreste har deltaget i Xterra tidligere, så han var på den lange distance og kendte til fornemmelsen i kroppen når du går fra løb til mtb og tilbage til løb.

Vi andre tog den korte distance – og for lige at fortælle hvad det hele går ud på, så er en Xterra duatlon et trailløb hvor du løber i terræn og køre mountainbike og slutter af med at løbe igen. Den korte distance bød på 3,5 km løb, 12 km mtb og så den 3,5 km lange løberute igen. Jeg var meget spændt på overgangen fra mtb til løb, da jeg har hørt den kan være hård 😉
Da vi ankom til Hald Ege ved Viborg fik vi pakket ud, hentet startnummer og sat cyklerne ned i skifte zonen. Derefter snuppede vi en kop kaffe, varmede lidt op og fik sendt de seje atleter ud på den lange distance inden vi et kvarter senere selv blev heppet afsted.

Der var lidt trængt på starten af ruten, men jeg faldt bare ind, da jeg heller ikke ville presse mig selv for meget til at starte med. Havde ikke nogen ide om hvordan min krop ville reagere på at det var en duatlon og også at det var terræn løb. Det er min krop slet ikke vant til – bor jo på den flade jyske hede.
Vejret var skønt, pisse koldt, emn solen tittede frem. Jorden var hård og det var nemt at løbe i skoven, men man skulle dog lige tage sig i agt for at den frosne jord kunne medvirke til at man vred om.
Der var et par stejle stigninger, men alt i alt var det en rigtig god rute.

Skiftet til mountainbiken gik fint, men det var nogle udfordrende kilometer på cyklen. Stort set det hele var single track, men ikke deciderede tekniske stykker. Vejret skiftede til snevejr, sporene var sporadisk glatte og man skulle lige se sig for. Da jeg kom i skiftezonen for igen at komme ud på løbeturen, tittede solen frem endnu engang og nu vidste jeg hvad der ventede mig, men benene var lidt sværere at få i gang. Den første kilometer var hårdeste, men efter den så gik det egentlig ok og jeg havde egentlig ok med overskud da jeg kom i mål.
Alt i alt var det en super god oplevelse, som jeg klart kan anbefale. Jeg glæder mig allerede til om en måned hvor næste Xterra duathlon løber af stablen for mit vedkommende 😀

 

 

Skriv et svar

Følg Lise Balslev på..