Ananas i egen juice // Velkommen på forsiden!

Tilbage i maj måned blev jeg kontaktet af en journalist fra den lokale ugeavis angående muligheden for en artikel om mig. De var simpelthen interesserede i at skrive en artikel om en lokal blogger.
Jeg skal ærlig indrømme at jeg lige skulle tænke lidt over det.
Min blog er min fritidbeskæftigelse på 8. år og jeg skriver kun når jeg har overskud og tid. Jeg skriver om det der interesserer mig i øjeblikket, men skriver sjældent alt for personlige indlæg. Måske lige på nær dette blogpost.

Så som den anonyme og meget lidt højtråbende “blogger” jeg er, så var jeg ikke helt sikker på jeg ville synes om opmærksomheden. Ja det er nok ikke typisk “blogger-agtigt 😀

Artikel

Jeg sagde dog ja til at medvirke i artiklen og for ca. 1 måned siden kom artiklen så i Billund Ugeavis og den blev rigtig fin. Jeg har fået så meget positiv respons fra folk jeg kender og faktisk også fra folk jeg ikke kender, både på arbejde og i motionscenteret. Jeg er så tilfreds med artiklen, og tænkte at jeg ville dele den herinde, hvis nogen af jer skulle have lyst til at læse hvad der blev skrevet.

I så fald kan den læses her.

I januar oprettede jeg en ny Instagram profil, så jeg både har en personlig og en der er knyttet til bloggen. På Instagram kan jeg hurtigere dele lidt ud end via bloggen, så følg endelig med her også 🙂

Skriv et svar