6 timers spinning // Når træningen slider på psyken

I lørdags var jeg til 6 timers spinning i mit træningscenter – JA 6 timer!! Det gik egentlig først op for mig hvor lang tid 6 timer på en spinningcykel egentlig var, da jeg skulle til at op på cyklen kl.9 lørdag formiddag.
Jeg havde meldt mig til eventet tilbage i februar og havde fået lokket min søster med. Ikke at der skulle meget lokkeri til, da hun ofte kører spinning i Århus hvor hun bor.
Jeg havde uheldigvis ikke fået kørt så meget spinning, da jeg simpelthen ikke har haft plads til det pga. fodbold og løbetræningen. I påsken havde jeg så lagt et par 1½ timer lange træninger ind, men jeg blev jo desværre ramt af en piv-irriterende forkølelse, så jeg blev nødt til at aflyse.
Jeg pakkede en pose med proviant, cyklede op i centeret, fandt mig en cykel og skiftede til mit første sæt spinningtøj.
Den første time tog jeg forholdsvis stille og roligt, kørte ikke igennem, da det virkelig handlede om at jeg ikke fik fyret al energien af på en gang – jeg skulle jo gerne holde i alle 6 timer!
2. time blev kørt i et godt højt tempo, pulsen steg og der var gang i benene.
I 3. time faldt tempoet en smule, men stadig var pulsen høj, selvom jeg prøvede at spare en smule på kræfterne.
Så kom 4. time som blev kørt med en pænt hardcore instruktør fra Sjælland. Jeg har kørt en watt time hos ham før, så ved godt at han er vild. Det blev 4. time også, føj føj føj, jeg blev presset helt derud hvor man kan smage både blod og aftensmaden fra dagen før. Musklerne i mine ben sled sig igennem timen, og pulsen blev presset max.
Kristoffer, som instruktøren hedder, kørte også time nr.5, og her begynder det at blive lidt mere sløret hvad det egentlig var vi kørte, men hårdt det var det. Jeg sled mig igennem timen, og overvejede seriøst om jeg skulle stoppe efter 5 hårde timer.
Men det kunne jeg ikke, jeg havde meldt mig til 6 timer, så jeg ville også køre 6 timer, om det så “bare” blev på frihjul.

Den 6. time blev kørt uden energi, og det var virkelig hårdt, jeg sled mig igennem, og da der var 8 min tilbage besluttede jeg mig for at vride det sidste liv ud af min krop, og jeg kæmpede til tårerne pressede sig på, og tror faktisk der trillede en enkelt ned af min kind. Jeg var udmattet som jeg aldrig har været det før. Der var ikke en dråbe energi tilbage i min krop.
Jeg lignede åbenbart også en der var ved at stå af, for instruktøren (som er falckredder) spurgte først om jeg var ok, og jo det var jeg da, men han mente at jeg lige skulle passe på med at rejse og sætte mig for hurtigt. Men der var nu heller ikke mange ting der kunne gøres hurtigt, og det gjaldt resten af dagen.

Jeg fik sår på inderlårene af friktionen fra mine cykelshorts, men ingen ondt i numsen eller andre skavanker, andet end en træt krop.
Jeg fik slæbt mig op på min cykel, og vendte snuden hjemad, men først skulle jeg lige forbi Fakta og købe en spegepølse og noget rugbrød, for jeg havde nærmest ikke tænkt på andet de sidste 2 timer.

Jeg har fået fornyet respekt for cykelryttere, og jeg tør næsten garantere at jeg aldrig nogensinde kører 6 timers spinning igen!

1 Comment

  1. […] har ikke kørt spinning i over et år, og tror jeg stoppede efter et 6 timers spinning event i maj 2014. Jeg var virkelig kørt træt i […]

Leave a Reply

Følg Lise Balslev på..