Lookfantastic Beauty Box // #lfblooms

 

lisebalslev

Da jeg for et par uger siden bestilte lækre beauty produkter hjem fra Lookfantastic, så faldt jeg også over deres Beauty box koncept. Dem der har fulgt med længe, kan måske huske at jeg tidligere har abonneret på GoodieBox og My Beauty Box, som er et dansk koncept som fungerer meget lig Lookfantastics Beauty Box.

I går kom den så ind af døren, min lille lækre forkælelses boks. Jeg kan lige så godt indrømme det – jeg er solgt. Se lige alle de lækre ting jeg fik, og lækkerhedsfaktoren og detaljegraden i indpakning er jo lige til at klappe i hænderne over (måske klappede jeg rent faktisk lidt i begejstring).

Temaet for boksen er Earth Month. Derfor indeholder boksen naturlige og økologiske produkter uden ftalater, parabener og sulfater. Det kan man alt sammen læse om i det lille hæfte som var med. Her står der også noget om hvert af produkterne samt tips og tricks og en lille opskrift. Der var også et Elle magasin med for Maj måned.

lookfantastic

Tilbage til det som boksen handler om; produkterne. Boksen indeholder 6 produkter, hvoraf et af dem er full size. Det er Miracle Scrub fra Rituals, som er en scrub til hænderne. Jeg er jo fan af Rituals Foaming Shower Gel, så glæder mig til at prøve denne fine sag. Normalprisen er 109,-

Derudover var der en shower gel fra Bloom and Blossom (50 ml), Body exfoliator fra balance me (50 ml), Tan Maintainer fra Monu Skincare (60 ml), Hårmaske fra Briogeo (29 ml), håndcreme fra Elemis (20 ml) og så lige en lækker Raw bar – og jeg elsker jo bars 😉

Jeg synes det er super fint indhold. Jeg elsker at prøve nye ting, så de mindre størrelser passer perfekt og derudover så er de også gode at have med på rejser, da de kan komme med i håndbagagen.

Prisen for abonnementsordningen afhænger af hvor lang tid du binder dig men mellem 127 (3 måneders abonnement) og 107 (12 måneders abonnement). Du kan læse mere om konceptet lige hos Lookfantastic.

 

lookfantastic

 

 

One Reply to “Lookfantastic Beauty Box // #lfblooms”

  1. […] endnu engang i mine små meget bløde hænder (ja jeg har jo brugt den lækre scrub fra min sidste Beauty Box) over indholdet […]

Skriv et svar