
Godt nytår!
Håber du er kommet godt ind i 2019. Jeg holder fri indtil på mandag og det er luksus. Dog er jeg blevet ramt af en forkølelse, så den står på lommeletter, næsespray og halspastiller samt varm te og sofahygge.
Jeg har kigget mine hylder igennem og fundet mine favoritter frem fra 2018. Altså de produkter jeg enten har købt igen eller helt sikkert vil fortsætte med at have på “lager” herhjemme.
Det første er min yndlings parfume Esentric Molecules – Molecule 01. Parfumen udvikler sig når den rammer varm hud og duften er forskellig fra person til person. Det er ikke en duft jeg selv kan lægger vildt mærke til, men det gør omgivelserne. Jeg har fået en del positive kommentarer når jeg har denne duft på, så når den er tom, så skal jeg bestemt ud og købe en ny. Jeg har den i 100 ml og den holder alligevel noget tid. 521,-
En anden favorit er spot stick fra Australian Bodycare. Det er en lille roll-on du kan smøre på urenheder og hvor vildt det end lyder, så forsvinder de langt hurtigere end normalt eller udvikler sig slet ikke, hvis du er hurtig til at komme den på. Jeg er fan! 79,-
Det sidste produkt som ikke er makeup er min øjenvippeserum fra M2. Jeg har tidligere delt et indlæg på bloggen som du kan læse her. Jeg er snart igennem nummer 2 og køber helt sikkert nummer 3, da jeg ikke kan undvære mine længere øjenvipper. 543,-
Et produkt der for nyligt er kommet ind på makeupbordet er Ultra Slim Brow Definer fra BBB. Det er ikke altid jeg bruger øjenbrynsprodukter, da mine øjenbryn er lavet med permanent makeup, men jeg skal snart afsted om have dem frisket op, og indtil da, så er jeg blevet ret stor fan af denne fine sag. Jeg har aldrig brugt denne type øjenbrynspen før, men det er bestemt ikke sidste gang, da den kan lave nogle rigtige fine og præcise resultater. 147,-
Min favorit go-to blush er Dandelion fra Benefit. Jeg har denne lille udgave som altid kommer med på rejser, da den er lille og farven er diskret, men samtidig giver den en rigtig fin glød. Den er på tilbud i Sephora til 120,- lige nu.
Den sidste favorit er Instant Age Rewind concealer fra Maybelline. Jeg har den både i farven Neutralizer som er min favorit samt i farven Light. Jeg bruger den under øjenen til at lysne området, så jeg ser lidt friskere ud end med mit morgenansigt 😉 55,-